Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Rasmus Pedersen var en af de tidligere nybyggere i Silkeborg. Han blev født i Virklund i 1821 som søn af husmand Peder Rasmussen, født 1788, og Ane Marie Rasmussen, født 1791. Før han kom til Silkeborg opholdt han sig nogle år i Galten, hvor han blev gift med Karen Marie, født 1824.
I 1848, kort efter giftermålet, tog Rasmus Pedersen alene til Silkeborg. Her fik han arbejde på papirfabrikken, mens han boede hos sin to år yngre bror, Peder Pedersen. Samme år fik Rasmus Pedersen borgerbrev som lysestøber, og da han havde sparet nogle penge sammen, købte han grunden mat. 110 på Themgaden, den nuværende Søndergade. Her opførte han i 1851/1852[1850]et forhus til beboelse, et hvidtølsbryggeri med maltgøreri, et lysestøberi og en grisestald. Han hentede derefter Ane Marie og en datter, Petrine, som de havde fået i Galten 1848, til Silkeborg. Virksomheden gik ganske godt, og han blev hurtigt en agtet borger i det nye samfund.
De kommende år fik parret flere børn. I 1852 fødtes Helene, og i 1854 Rasmus Max Peder Pedersen. Deres sidste barn blev født i 1862 og fik navnet jens Christian Hostrup-Pedersen efter Pastor J.C. Hostrup, som Rasmus Pedersen beundrede meget.
I 1855 boede, udover familien Petersen selv, ølkusk Rasmus Peder Nielsen og hans Kone Kirsten i forhuset, men de måtte et par år efter flytte, da Rasmus Pedersens forældre i deres aftægt flyttede ind.
Det gik godt for den unge brygger, der allerede i 1857 måtte udvide. Ved vurderingen efter udvidelsen bestod gården af et stuehus i en etage, vurderet til 3400 rd. Og to tilbygninger til henholdsvis bryggeri og maltgøreri samt lysestøberi og grisestald, vurderet samlet til 3190 rd. I stuehuset boede, udover familien Pedersen med to tjenestepiger og tre karle, også farver Andreas Frederik Aabo med kone, barn og tjenestepige.
Da Rasmus Pedersen købte grunden i Søndergade, fulgte der et eng- og marklod med, hvor han kunne dyrke lidt korn og have høslæt. Det gjorde der til alle nybyggergrundene, men Pedersen opkøbte flere landbrugslodder, bl.a. en englod fra Heegaard-Grabows konkursbo i 1871, og efterhånden drev han et pænt stort landbrug i sammen med bryggeriet og lysestøberiet.
Han kunne naturligvis ikke klare det hele alene. Udover tjenestefolkene på gården beskæftigede han en ølkusk, den tidligere nævnte Rasmus Peder Nielsen. Sandsynligvis har Rasmus Pedersens bror, Peder Pedersen Feuling, også været med. Han købte i 1853 mat.116 på Nygade(nr. 4), hvor han byggede et hus. Sammen med Rasmus Pedersen købte han i 1867 naboejendommen, mat. 115 (Nygade 2), der mod nordøst stødte op mod Rasmus Pedersens grund i Søndergade. Denne ejendom solgte de igen til Silkeborg Højskolehjem i 1885, dog således, at den bagerste del af grunden, der ikke var bebygget, blev lagt sammen med grunden i Søndergade.
P. Pedersen Feuling står nævnt i skattelisterne som arbejdsmand eller helt uden stillingsbetegnelse. I 1867 står han dog som brygger, og det er også hans stilling i folketællingen fra 1880, men ikke 1870, hvor han er arbejdsmand og husejer. Sandsynligvis har han hele tiden været ansat hos sin broder som en betroet altmuligmand, men han kan også i perioder have været ansat på Høj’s bryggeri i Søndergade 13. Han døde den 19. januar 1892, 68 år gammel. Han blev allerede i 1846 gift med Dorthea fra Viborg, og sammen fik de tre børn
I 1870 var kun en af børnene hjemme på bryggergården i Søndergade; det var J.C. Hostrup-Pedersen, de andre var ude at tjene. I forhuset boede udover familien Pedersen den 23-årige tjenestekarl Niels Jørgensen fra Funder, den 12-årige tjenestedreng Rasmus Rasmussen og den 18-årige tjenestepige Laura Bøge fra Them. Som Logerende havde de den 64-årige kontorist, tidligere farver Peter Lauritz Langhoff, og i den anden lejlighed boede sadelmager C.M. Aagesen med kone og barn.
Den 23. april 1873 brændte byggeriet ned. Silkeborg Avis[Nu midjyllands avis] skrev følgende om branden; ”Imorges kl 4½ alameredes man her i Byen ved Raadsstueklokkens vedholdense Kimen og Vægternes uhyggelige Piben. Der var nemlig udbrudt en heftig ild i der Hr. R. Pedersen tilhørende bryggeri paa Søndergade, hvilket stærkt udsatte de tilgrændsende Bygninger for Fare. Ved hurtig tililende hjælp og ved Brandkorpsets fornuftige Foranstaltninger lykkedes det imidlertid at indskrænke ilden til selve bryggeriet, der aldeles ødelagdes. Heldigvis havde de brændlidte assureret, men han vil selvfølelig lide et ikke ubetydeligt tab ved Bryggeriets Standsning. Ilden formodes opkommen fra noget Brændsel, som var henlagt til tørring tæt ved fyret.”
Bryggeriet blev hurtigt genopbygget, og den 3. november samme år kunne branddirektør Bjørn og sognevurderingsmændene, murermester H.C. Nielsen og tømremester H. Nielsen besigtige nybyggeriet. Deres tur rundt på gården kan beskrives således:
I 1890 have begge familier en tjenestepige, og i en del af baghuset, der ikke mere blev brugt til bryggeri, boede tjenestekarlen Peter Jensen Abildskov fra Funder og glarmesterlærlingen Viggo Jensen. Rasmus Max Peder Pedersen solgte i 1902 ejendommen til træhandler J. Jensen, og dermed var det definitivt forbi med den gamle virksomhed.
Artiklen bygger på en optegnelse om bryggeriet af Poul Tullberg fra 1995
[[Kategori:Gader & Veje]]
[[Kategori:Personer]]
[[Kategori:Erhverv]]
