Ændringer
Fra WikiSilkeborg
/* Brand */
==Brand==
Den 23. april 1873 brændte byggeriet ned. [[Silkeborg Avis]][Nu [[Midtjyllands avis]]] skrev følgende om branden; ”Imorges kl 4½ alameredes man her i Byen ved Raadsstueklokkens vedholdense Kimen og Vægternes uhyggelige Piben. Der var nemlig udbrudt en heftig ild i der Hr. R. Pedersen tilhørende bryggeri paa Søndergade, hvilket stærkt udsatte de tilgrændsende Bygninger for Fare. Ved hurtig tililende hjælp og ved Brandkorpsets fornuftige Foranstaltninger lykkedes det imidlertid at indskrænke ilden til selve bryggeriet, der aldeles ødelagdes. Heldigvis havde de brændlidte assureret, men han vil selvfølelig lide et ikke ubetydeligt tab ved Bryggeriets Standsning. Ilden formodes opkommen fra noget Brændsel, som var henlagt til tørring tæt ved fyret.”
Bryggeriet blev hurtigt genopbygget, og den 3. november samme år kunne branddirektør Bjørn og sognevurderingsmændene, murermester H.C. Nielsen og tømremester H. Nielsen besigtige nybyggeriet. Deres tur rundt på gården kan beskrives således:
Forhuset ud til Søndergade var uforandret 34½ alen lang i 17 fag med Port i midten og 1 etage med kælder. Inde i gården lå til højre det nybyggede bryggeri vinkelret på forhuset. Der var en tagpap-belagt halvtagsbygning med grundmur, 33 alen i 17 fag lang og 9 alen dyb. Den var indrettet således fra forhuset og udad:
fem fag til bryggeri med murstensgulv og skorsten samt en indmuret kobberkedel til fem tønder med messinghane, rist og luger.
tre fag til maltkølle med dobbelte murede hvælvinger, jernplader samt jernluger og jerndøre.
seks fag til ølgærings-lokale med kælder under til øl oplagring tre og et halvt alen høj.
tre fag til maltgøreri, hvori der er anbragt et cementeret malt-støbekar.
Overfor forhuset, bygget vinkelret på bryggeriet, lå et grundmuret hus, belagt med tagpap, 34 alen i 17 fag langt og 16 alen dyb. Fra bryggeriet var indretningen således:
syv fag til maltgøreri med bræddeloft og stengulv.
to fag til port ed bræddegulv og bræddeloft med kvist, hvor svalebakkerne var indrettet.
otte fag til stald, fourage og foderlo
Til venstre i gården, der således var firelænget, lå et halvtag, belagt med tegl og åben fortil, 25 alen langt. Det var delt op i et fag til latrin og svinesti og tolv fag til tørvehus.
Udenfor selve gården, bygget til bagbygningen, lå en lille tilbygning med murede vægge, indrettet til lysestøberi. Her var også laet halvtag til brænde, og landbrugsredskaber blev sat på grunden, hvortil der var adgang fra brødrene Pedersens grund på Nygade. Den samlede vurdering for hele gården blev sat til 8155 rd.
==Brygning==
Der findes ingen beskrivelse af maltningen og brygningen på bryggeriet, men den kan ikke være meget anderledes end beskrivelser fra tilsvarende bryggerier på samme tid andre steder i landet. Det hele startede med at byggen blev leveret af landmændene efter høst. Den skulle så omdannes til mal, hvilket skete i maltgøreriet. Byggen blev først sat i blød to til tre døgn i støbekarret, hvorved den trak så meget vand, at en spiring kunne begynde. Derefter blev byggen, nu kaldet støbet, fordelt i et jævnt lag på gulvet i maltgøreriet, og her begyndte spiringen i løbet af nogle få dage. Det var hele tiden nødvendigt at kaste støbet, d.v.s. at vende byggen, så spiringen foregik ensartet og kernerne ikke voksede sammen. Dette arbejde foregik ved hjælp af træskovle og såkaldte maltplove, og det kunne godt være hårdt. Der udvikledes også varme ved spiringen, og da processen ikke kunne tåle for høje temperaturer, forgik maltningen kun på den kolde årstid. Alligevel var det nødvendigt hele tiden at sørge for den rette temperatur, bl.a. ved at åbne vinduer og skabe gennemtræk.
