Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Rasmus Pedersens Bryggeri Søndergade

91 bytes tilføjet, 7. jan 2019, 20:18
 
==Nybygger==
[[Rasmus Pedersen]] var en af de tidligere nybyggere i [[Silkeborg]]. Han blev født i [[Virklund]] i 1821 som søn af husmand Peder Rasmussen, født 1788, og Ane Marie Rasmussen, født 1791. Før han kom til [[Silkeborg]] opholdt han sig nogle år i [[Galten]], hvor han blev gift med Karen Marie, født 1824.
==Brand==
Den 23. april 1873 brændte byggeriet ned. [[Silkeborg Avis]][Nu [[Midtjyllands avis]]] skrev følgende om branden;
”Imorges kl 4½ alameredes man her i Byen ved Raadsstueklokkens vedholdense Kimen og Vægternes uhyggelige Piben. Der var nemlig udbrudt en heftig ild i der Hr. R. Pedersen tilhørende bryggeri paa Søndergade, hvilket stærkt udsatte de tilgrændsende Bygninger for Fare. Ved hurtig tililende hjælp og ved Brandkorpsets fornuftige Foranstaltninger lykkedes det imidlertid at indskrænke ilden til selve bryggeriet, der aldeles ødelagdes. Heldigvis havde de brændlidte assureret, men han vil selvfølelig lide et ikke ubetydeligt tab ved Bryggeriets Standsning. Ilden formodes opkommen fra noget Brændsel, som var henlagt til tørring tæt ved fyret.”
Bryggeriet blev hurtigt genopbygget, og den 3. november samme år kunne branddirektør Bjørn og sognevurderingsmændene, murermester H.C. Nielsen og tømremester H. Nielsen besigtige nybyggeriet. Deres tur rundt på gården kan beskrives således:
Udenfor selve gården, bygget til bagbygningen, lå en lille tilbygning med murede vægge, indrettet til lysestøberi. Her var også laet halvtag til brænde, og landbrugsredskaber blev sat på grunden, hvortil der var adgang fra brødrene Pedersens grund på Nygade. Den samlede vurdering for hele gården blev sat til 8155 rd.
==Brygningog Butik==Der findes ingen beskrivelse af maltningen og brygningen på bryggeriet, men den kan ikke være meget anderledes end beskrivelser fra tilsvarende bryggerier på samme tid andre steder i landet.  Det hele startede med at byggen blev leveret af landmændene efter høst. Den skulle så omdannes til mal, hvilket skete i maltgøreriet. Byggen blev først sat i blød to til tre døgn i støbekarret, hvorved den trak så meget vand, at en spiring kunne begynde.  Derefter blev byggen, nu kaldet støbet, fordelt i et jævnt lag på gulvet i maltgøreriet, og her begyndte spiringen i løbet af nogle få dage. Det var hele tiden nødvendigt at kaste støbet, d.v.s. at vende byggen, så spiringen foregik ensartet og kernerne ikke voksede sammen.  Dette arbejde foregik ved hjælp af træskovle og såkaldte maltplove, og det kunne godt være hårdt. Der udvikledes også varme ved spiringen, og da processen ikke kunne tåle for høje temperaturer, forgik maltningen kun på den kolde årstid. Alligevel var det nødvendigt hele tiden at sørge for den rette temperatur, bl.a. ved at åbne vinduer og skabe gennemtræk.
Når støbet var færdigspire, skulle det ristet til malt, og det skete i maltkøllen. Den var indrettet med et ildsted i bunden og gennemhullede jernplader over. Støbet blev anbragt på jernplader, og der blev fyret op med træ og tørv nedenunder. Denne form for tørring ved direkte ild og hvor røgen passerer op gennem maltet er meget primitiv, men røgen gjorde øllet mere holdbart, og røgmalt var derfor udmærket til brygning af de overgærede øl sorter, man bryggede på de små hvidtølsbryggerier.
Selve brygningen forgik en, højst to gange om ugen. Man startede allerede om natten med at fyre op med tørv under den indmurede kobberkedel, hvorefter den blev fyldt med vand fra pumpen i gården. Maltet var i forvejen blevet knust og hældt ned i mæskekarret, der var et stort, fritstående kar af egetræ.  Når vandet i kedlen kogte, blev der tilsat humle, hvorefter det blev hældt over den knuste malt i mæskekarret. Her stod en det en times tid og trak, hvorefter det – nu benævnte urt – blev pumpet over i svalebakkerne. Når temperaturen var faldet til ca. 30 grader, blev urten pumpet over i gærkarret, der ligesom mæskekarret var af egetræ, og her blev gæren tilsat.  Efter en tid viste gæren sig oven i gærkarret, og øllet blev så tappet op ankre, små øl tønder, og lagt til gæring et par dage i øl kælderen. Derefter var det klar til salg. Hele processen blev gentaget et to eller tre gange mere med det samme malt, hvorved man fik 3 kvaliteter hvidtøl, med det første bryg som det kraftigste.
hele processen blev gentaget et to eller tre gange mere med det samme malt, hvorved man fik 3 kvaliteter hvidtøl, med det første bryg som det kraftigste.
Denne primitive måde at brygge øl på var stort set ikke anderledes end den almindelige hjemmebrygning, og produkter var ofte derefter. Rasmus Pedersen forsøgte ikke at modernisere eller indlægge dampkraft. Hele arbejdet forgik ved håndkraft; et bryg var på tre, måske fire gange fem tønder øl, hvilket svare til 20-25 hektoliter øl.
 
Øllet blev solgt til private kunder, virksomheder og købmænd, både i Silkeborg og i oplandet, på ankre i 4 forskellige størrelser. De mindste rummede 1/16 tønde, eller knap 10 liter. Udover øl solgte han malt og gær til hjemmebrygning og -bagning.
Brygger Pedersen var meget respekteret og afholdt i byen. Han var ikke den mest fremskridtsvenlige blandt nybyggerne, hvilket bl.a. kan ses af, at gården var et af de sidste steder der blev holdt svin.  Mens de andre brygger og handlende med jævne mellemrum reklamerede i Silkeborg Avis, er det umuligt at finde en eneste annonce fra Rasmus Pedersen; det var der åbenbart ikke behov for. ==Nabo Hjælp==Han var heller ikke bange for at hjælpe sine naboer, hvilket følgende er et godt eksempel på. I 1875 døde bager Jørgen Jørgensen i Søndergade 10 af leverkræft, 51 år gammel. To år tidligere var hans kone, Nicoline, død i Barselsseng, 36 år gammel.  Ved J. Jørgensens død blev fem mindreårige børn forældreløs, men her trådte naboerne til. Den ældste, 18-årige Jørgen Marthinus blev sat i lære som bager, men den 16-årige Rasmus Niels kom ud at tjene. De tre sidste kom i pleje, hvoraf to af dem, den 10-årige Anne Marie og den 2-årige Amine Nielsine blev modtaget som plejedøtre hos bygger Pedersens, og her blev de indtil de selv fløj af reden. ==Generations skifte== Omkring 1880 begyndte Rasmus Pedersens helbred at svigte, og den daglige drift af virksomheden overgik til sønnen Rasmus Max Peder Pedersen, der nu var flyttet ind i saddelmager Aagesens lejlighed. R.M.P. Pedersen var blevet gift med Elisabeth Sabine, født Hansen i Nyborg 1852. Hun havde en søn fra tidligere ægteskab, Lauritz Christian Munk, født 1870. Sammen fik de 3 døtre, Helene (1881), Gudrun (1882) og Ellen (1883). Yderligere mistede de tre børn som spæde. 
I 1882 indberettede Rasmus Pedersen til Rawert’s industritælling, og af den fremgår det, at bryggeriet var byens største på det tidspunkt. Der blev årligt maltet 30.000 kilo byg, og af det solgtes 15.000 kilo røget malt til en værdi af 3000 kr. Af resten blev der brygget ca. 1800 hektoliter hvidtøl i tre forskellige kvaliteter, til en værdi af 9000 kr. Af humle brugte man 225 kg, og der blev udbetalt 3500 kr. i arbejdsløn.
 
Det var altså kun halvdelen af det producerede røgmalt, han brugte i sit eget bryggeri. Resten blev solgt til andre bryggere eller til hjemmebrygning, men han tjente 3 gange så meget på den malt, han selv bryggede øl af. Af ansatte havde han i 1884 en bryggerkarl, to tjenestekarle og en ølkusk ved navn Thomas Jensen.
 
Rasmus Pedersen døde af mavekræft en 13. oktober 1886, 65 år gammel. Virksomheden blev derefter overtaget af R.M.O. Pedersen, der i ca. 1890 nedlagde bryggeriet og forsatte som øl handler. Også Rasmus Pedersens hustru, Karen Marie døde, og sønnen J.C. Hostrup Pedersen, der var glarmester, flyttede ind i den tomme lejlighed, indtil han købte ejendommen Søndergade 8 i 1895.
 
I 1890 have begge familier en tjenestepige, og i en del af baghuset, der ikke mere blev brugt til bryggeri, boede tjenestekarlen Peter Jensen Abildskov fra Funder og glarmesterlærlingen Viggo Jensen. Rasmus Max Peder Pedersen solgte i 1902 ejendommen til træhandler J. Jensen, og dermed var det definitivt forbi med den gamle virksomhed.
 
 
Artiklen bygger på en optegnelse om bryggeriet af Poul Tullberg fra 1995
[[Kategori:Gader & Veje]]
[[Kategori:Personer|Pedersen, Rasmus (brygger)]]
[[Kategori:Erhverv]]
8.982
redigeringer