Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Rasmus Pedersens Bryggeri Søndergade

22 bytes tilføjet, 7. jan 2019, 20:18
 
==Nybygger==
[[Rasmus Pedersen]] var en af de tidligere nybyggere i [[Silkeborg]]. Han blev født i [[Virklund]] i 1821 som søn af husmand Peder Rasmussen, født 1788, og Ane Marie Rasmussen, født 1791. Før han kom til [[Silkeborg]] opholdt han sig nogle år i [[Galten]], hvor han blev gift med Karen Marie, født 1824.
==Brand==
Den 23. april 1873 brændte byggeriet ned. [[Silkeborg Avis]][Nu [[Midtjyllands avis]]] skrev følgende om branden;
”Imorges kl 4½ alameredes man her i Byen ved Raadsstueklokkens vedholdense Kimen og Vægternes uhyggelige Piben. Der var nemlig udbrudt en heftig ild i der Hr. R. Pedersen tilhørende bryggeri paa Søndergade, hvilket stærkt udsatte de tilgrændsende Bygninger for Fare. Ved hurtig tililende hjælp og ved Brandkorpsets fornuftige Foranstaltninger lykkedes det imidlertid at indskrænke ilden til selve bryggeriet, der aldeles ødelagdes. Heldigvis havde de brændlidte assureret, men han vil selvfølelig lide et ikke ubetydeligt tab ved Bryggeriets Standsning. Ilden formodes opkommen fra noget Brændsel, som var henlagt til tørring tæt ved fyret.”
Bryggeriet blev hurtigt genopbygget, og den 3. november samme år kunne branddirektør Bjørn og sognevurderingsmændene, murermester H.C. Nielsen og tømremester H. Nielsen besigtige nybyggeriet. Deres tur rundt på gården kan beskrives således:
Der findes ingen beskrivelse af maltningen og brygningen på bryggeriet, men den kan ikke være meget anderledes end beskrivelser fra tilsvarende bryggerier på samme tid andre steder i landet.
Det hele startede med at byggen blev leveret af landmændene efter høst. Den skulle så omdannes til mal, hvilket skete i maltgøreriet. Byggen blev først sat i blød to til tre døgn i støbekarret, hvorved den trak så meget vand, at en spiring kunne begynde.
Derefter blev byggen, nu kaldet støbet, fordelt i et jævnt lag på gulvet i maltgøreriet, og her begyndte spiringen i løbet af nogle få dage. Det var hele tiden nødvendigt at kaste støbet, d.v.s. at vende byggen, så spiringen foregik ensartet og kernerne ikke voksede sammen.
Når vandet i kedlen kogte, blev der tilsat humle, hvorefter det blev hældt over den knuste malt i mæskekarret. Her stod en det en times tid og trak, hvorefter det – nu benævnte urt – blev pumpet over i svalebakkerne. Når temperaturen var faldet til ca. 30 grader, blev urten pumpet over i gærkarret, der ligesom mæskekarret var af egetræ, og her blev gæren tilsat.
Efter en tid viste gæren sig oven i gærkarret, og øllet blev så tappet op ankre, små øl tønder, og lagt til gæring et par dage i øl kælderen. Derefter var det klar til salg. Hele processen blev gentaget et to eller tre gange mere med det samme malt, hvorved man fik 3 kvaliteter hvidtøl, med det første bryg som det kraftigste.
Denne primitive måde at brygge øl på var stort set ikke anderledes end den almindelige hjemmebrygning, og produkter var ofte derefter. Rasmus Pedersen forsøgte ikke at modernisere eller indlægge dampkraft. Hele arbejdet forgik ved håndkraft; et bryg var på tre, måske fire gange fem tønder øl, hvilket svare til 20-25 hektoliter øl.
==Nabo Hjælp==
Han var heller ikke bange for at hjælpe sine naboer, hvilket følgende er et godt eksempel på. I 1875 døde bager Jørgen Jørgensen i Søndergade 10 af leverkræft, 51 år gammel. To år tidligere var hans kone, Nicoline, død i Barselsseng, 36 år gammel.
Ved J. Jørgensens død blev fem mindreårige børn forældreløs, men her trådte naboerne til. Den ældste, 18-årige Jørgen Marthinus blev sat i lære som bager, men den 16-årige Rasmus Niels kom ud at tjene. De tre sidste kom i pleje, hvoraf to af dem, den 10-årige Anne Marie og den 2-årige Amine Nielsine blev modtaget som plejedøtre hos bygger Pedersens, og her blev de indtil de selv fløj af reden.
[[Kategori:Gader & Veje]]
[[Kategori:Personer|Pedersen, Rasmus (brygger)]]
[[Kategori:Erhverv]]
8.982
redigeringer