Rasmus Pedersen var en af de tidligere nybyggere i Silkeborg. Han blev født i Virklund i 1821 som søn af husmand Peder Rasmussen, født 1788, og Ane Marie Rasmussen, født 1791. Før han kom til Silkeborg opholdt han sig nogle år i Galten, hvor han blev gift med Karen Marie, født 1824.
I 1848, kort efter giftermålet, tog Rasmus Pedersen alene til Silkeborg. Her fik han arbejde på papirfabrikken, mens han boede hos sin to år yngre bror, Peder Pedersen. Samme år fik Rasmus Pedersen borgerbrev som lysestøber, og da han havde sparet nogle penge sammen, købte han grunden mat. 110 på Themgaden, den nuværende Søndergade. Her opførte han i 1851/1852[1850]et forhus til beboelse, et hvidtølsbryggeri med maltgøreri, et lysestøberi og en grisestald. Han hentede derefter Ane Marie og en datter, Petrine, som de havde fået i Galten 1848, til Silkeborg. Virksomheden gik ganske godt, og han blev hurtigt en agtet borger i det nye samfund.
De kommende år fik parret flere børn. I 1852 fødtes Helene, og i 1854 Rasmus Max Peder Pedersen. Deres sidste barn blev født i 1862 og fik navnet [[jens Christian Hostrup-Pedersen ]] efter Pastor J.C. Hostrup, som Rasmus Pedersen beundrede meget.
I 1855 boede, udover familien Petersen selv, ølkusk Rasmus Peder Nielsen og hans Kone Kirsten i forhuset, men de måtte et par år efter flytte, da Rasmus Pedersens forældre i deres aftægt flyttede ind.
Det gik godt for den unge brygger, der allerede i 1857 måtte udvide. Ved vurderingen efter udvidelsen bestod gården af et stuehus i en etage, vurderet til 3400 rd. Og to tilbygninger til henholdsvis bryggeri og maltgøreri samt lysestøberi og grisestald, vurderet samlet til 3190 rd. I stuehuset boede, udover familien Pedersen med to tjenestepiger og tre karle, også farver Andreas Frederik Aabo med kone, barn og tjenestepige.