Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Robert Jones

247 bytes tilføjet, 6. mar 2019, 14:51
/* Købmand */
Det kan heller ikke godtgøres, hvorfra Jones havde midlerne til at starte sin forretning, som fra starten havde en vis størrelse. Huset, som man i dag kender som ”Jones' Gård”, var på det tidspunkt et af kun meget få, der lå på [[Torvet]] og med sine 2 etager var det også et af byens største. Huset og forretningen blev hurtigt et samlingssted i byen, idet der foruden selve købmandsbutikken oprettedes oplagsplads og lejestald og handledes med foderstoffer, så det var herfra oplandets handlende havde udgangspunkt på markedsdage og lignende. Senere udvidedes købmandforretningen til også at drive handel med blandt andet tømmer og jern.
Det var imidlertid ikke købmand Jones, der ejede huset. Det tilhørte James Petersen, en grosserer fra København, om hvem det ikke har været muligt at finde ret mange oplysninger. En antagelse kunne være, at Jones og Petersen – som var nogenlunde jævnaldrende – havde haft en forbindelse med hinanden i København og at Petersen derfor hjalp med at sætte Jones i vej i Silkeborg. Elfride Fibiger og hendes mand, men distrikstlæge Christian Fibiger logerede hos Jones, da de lige var kommet til byen i 1866, og i sin bog, Fra Provinsen, omtaler hun ham som "Købmand Robert Jones af Firmaet James Petersen i København." (s.47). Men noget sikkert om det kan vides ikke sandsynliggøres.
Sikkert er det, at Jones fra starten havde lejet huset af Petersen med forkøbsret, men han udnyttede først denne ret i 1873, da hans svigermoder døde og efterlod en betydelig arv.
843
redigeringer