Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Robert Jones

330 bytes tilføjet, 6. mar 2019, 16:28
/* Købmand */
'''Robert Gottfried (Godtfred, Gottfred, Gotfred) Jones''', 12/12 1819 – 8/7 1885, købmand, byrådsmedlem.
==Baggrund==
Robert Jones blev født i København som søn af William Jones og dennes hustru Caroline Anine Kietz.
Nogle kilder hævder, at det er [[Frode Arntzen]], som har været den drivende kraft bag beslutningen. De to skulle have kendt hinanden fra København, men hvordan det er gået til vides ikke. Frode Arntzen er født i Nibe, og uddannet i København, men i den tid, han var i hovedstaden, boede Jones i Nakskov i hvert fald indtil 1850.
==Købmand==
Under alle omstændigheder slog de både Arntzen og Jones sig ned i Silkeborg og fik bevilling som hhv. manufakturhandler og købmand samme dag, nemlig d. 11/10 1854. Sikkert er det også at de var både naboer, venner og svogre, idet Robert Jones i 1860 1862 giftede sig med Adelaida Emilie Nielsen, en yngre søster til Arntzens kone og datter af en velhavende møbelhandler fra Købmagergade i København. Arntzens forretning havde til huse i en del af ”[[Jones' Gård]]”, som vendte ud mod nuværende [[Vestergade]].
Det kan heller ikke godtgøres, hvorfra Jones havde midlerne til at starte sin forretning, som fra starten havde en vis størrelse. Huset, som man i dag kender som ”Jones' Gård”, var på det tidspunkt et af kun meget få, der lå på [[Torvet]] og med sine 2 etager var det også et af byens største. Huset og forretningen blev hurtigt et samlingssted i byen, idet der foruden selve købmandsbutikken oprettedes oplagsplads og lejestald og handledes med foderstoffer, så det var herfra oplandets handlende havde udgangspunkt på markedsdage og lignende. Senere udvidedes købmandforretningen til også at drive handel med blandt andet tømmer og jern.
Det var imidlertid ikke købmand Jones, der ejede huset. Det tilhørte James Petersen, en grosserer fra København, om hvem det ikke har været muligt at finde ret mange oplysninger. En antagelse kunne være, at Jones og Petersen – som var nogenlunde jævnaldrende – havde haft en forbindelse med hinanden i København og at Petersen derfor hjalp med at sætte Jones i vej i Silkeborg. Elfride Fibiger og hendes mand, men distriktslæge Christian Fibiger logerede hos Jones, da de lige var kommet til byen i 1856, og i sin bog, Fra Provinsen, omtaler hun ham som "Købmand Robert Jones af Firmaet James Petersen i København." (s.47). Men noget sikkert om det kan vides ikke sandsynliggøres.
Sikkert er det, at Jones fra starten havde lejet huset af Petersen med forkøbsret, men han udnyttede først denne ret i 1873, da hans svigermoder døde og efterlod en betydelig arv.
 
==Byrådsmedlem==
Foruden sin købmandsgerning bestred Robert Jones en række offentlige hverv – hovedsageligt qua sit medlemskab af byrådet. Da Silkeborg ved regulativ af 20/3 1855 officielt blev handelsplads, kunne det første byråd vælges med Jones som et af 6 folkevalgte medlemmer. Den tidligste omtale af ham i byrådsprotokollerne er fra 1857, hvor han figurerer som medlem af valgbestyrelsen sammen med [[Drewsen]] og [[Drechsel]] og som deltager i et møde med amtet, der har til formål at fjerne hindringer for dampskibsfarten på [[Gudenåen]].
Byrådsreferater: Silkeborg Arkiv
 
Elfride Fibiger: Fra Provinsen
843
redigeringer