Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Robert Jones

166 bytes tilføjet, 23. mar 2019, 13:44
/* Baggrund */
Robert Jones blev født i København som søn af William Jones og dennes hustru Caroline Anine Kietz.
William Jones blev født i Hull i England i 1777, men slog sig på et tidspunkt ned i Danmark som ”The og Porcellænshandler ved Holmens Kanal”. Han gik fallit ved [[statsbankerotten i 18141813]] og ernærede sig senere som sproglærer og klokker ved den engelske kirke. Familiens adresse på 1.salen i et forhus på Store Kongensgade i København antyder dog, at det ikke har stået helt skidt til med økonomien.
Som 14-årig rejste Robert Jones til Nakskov, hvor han blev ansat som handelsbetjent hos købmand Rasmus Martin Clausen, stadshauptmand og svensk og norsk vicekonsul og ”Ridder af Dannebrogen”. Hos Martin Clausen fik han også sin handelsuddannelse og d. 18/9 1847 fik han borgerskab som købmand i Nakskov By og nedsatte sig med egen forretning på Veilegaden. Så vidt vides ikke med den store succes.
Hvad angår Jones' beslutning om at prøve lykken i [[Silkeborg]] kan der ikke siges noget sikkert.
Nogle kilder hævder, at det er [[Frode Arntzen]], som har været den drivende kraft bag beslutningen. De to skulle have kendt hinanden fra København, men hvordan det er gået til vides ikke. Frode Arntzen er født i Nibe, og uddannet i København, men i den tid, han var i hovedstaden, boede Jones i Nakskov i hvert fald indtil 1850.
 
==Købmand==
Under alle omstændigheder slog både Arntzen og Jones sig ned i Silkeborg og fik bevilling som hhv. manufakturhandler og købmand samme dag, nemlig d. 11/10 1854. Sikkert er det også at de var både naboer, venner og svogre, idet Robert Jones i 1862 giftede sig med Adelaida Emilie Nielsen, en yngre søster til Arntzens kone og datter af en velhavende møbelhandler fra Købmagergade i København. Arntzens forretning havde til huse i en del af ”[[Jones' Gård]]”, som vendte ud mod nuværende [[Vestergade]].
[[Billede:jones2.JPG|thumb|270px|Jones havde næsten hver dag adskillige annoncer i avisen.]][[Billede:jones1.JPG|thumb|270px|]][[Billede:jones3.JPG|thumb|270px|]]
Det kan heller ikke godtgøres, hvorfra Jones havde midlerne til at starte sin forretning, som fra starten havde en vis størrelse. Huset, som man i dag kender som ”Jones' Gård”, var på det tidspunkt et af kun meget få, der lå på [[Torvet]] og med sine 2 etager var det også et af byens største. Huset og forretningen blev hurtigt et samlingssted i byen, idet der foruden selve købmandsbutikken oprettedes oplagsplads og lejestald og handledes med foderstoffer, så det var herfra oplandets handlende havde udgangspunkt på markedsdage og lignende. Senere udvidedes købmandforretningen til også at drive handel med blandt andet tømmer og jern.
Det var imidlertid ikke købmand Jones, der ejede huset. Det tilhørte James Petersen, en grosserer fra København, om hvem det ikke har været muligt at finde ret mange oplysninger. En antagelse kunne være, at Jones og Petersen – som var nogenlunde jævnaldrende – havde haft en forbindelse med hinanden i København og at Petersen derfor hjalp med at sætte Jones i vej i Silkeborg. Elfride Fibiger og hendes mand, distrikstlæge distriktslæge Christian Fibiger logerede hos Jones, da de lige var kommet til byen i 18661856, og i sin bog, Fra Provinsen, omtaler hun ham som "Købmand Robert Jones af Firmaet James Petersen i København." (s.47). Men noget sikkert om det vides ikke.
Sikkert er det, at Jones fra starten havde lejet huset af Petersen med forkøbsret, men han udnyttede først denne ret i 1873, da hans svigermoder døde og efterlod en betydelig arv.
843
redigeringer