Ændringer

Karakteristisk for disse langsøer er en stor gennemstrømning sammenlignet med almindelige søer - altså en hurtig udskiftning af vandet.

Søhøjlandet er et stort og varieret istidsplateau. Det gennemskæres øst-vest og nord-syd af store dale, som herved deler landskabet op i blokke. Områdets vestlige grænse svarer næsten til sidste istids hovedstilstandslinje. Her findes en del klitområder med [[Vrads Sande]] som det største. Den østlige grænse følger den østjyske israndslinje.

Den østlige og centrale del af området omfatter moræne- og smeltevandsaflejringer, mens den vestlige del, som lå uden for isranden, består af nedslidte, ældre morænebakker - også kaldet bakkeøer. Mellem bakkerne er aflejret tykke lag af sand.

I Søhøjlandet finder man Danmarks to højeste punkter, [http://da.wikipedia.org/wiki/Yding_Skovhøj Yding Skovhøj] (173 meter) og [http://da.wikipedia.org/wiki/Ejer_Bavnehøj Ejer Bavnehøj] (171 meter). Den mest imponerende udsigt over søer og skove har man imidlertid fra [[Himmelbjerget]]. På toppen af bjergets 147 meter er man hævet næsten 130 meter over [[Julsø]] nedenfor.