Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Søren Kristensen (1847-1938)

5 bytes tilføjet, 13. mar 2019, 12:53
== Til Silkeborg i 1875 ==
Efter nogle års ophold i København kom Søren Kristensen til Silkeborg og nedsatte sig som [http://da.wikipedia.org/wiki/Damask damaskvæver] 27. april 1875. Han lejede sig ind i ejendommen på hjørnet af [[Østergade]] og [[Godthåbsvej]] hos købmand [[Frederik Rasmus Laurits Høltzermann]]. Allerede i 1877 købte han imidleritd ejendommen, der på det tidspunkt kun bestod af et lille et-etages hus. Gennem årene blev der udvidet og bygget nyt, så der til sidst var et sammenhængende bygningskompleks.
Damaskvæveriet var beliggende i bygningen langs Godthåbsvej. På Østergade 11 lå privatboligen og forretningen, der med tiden udviklede sig til en manufakturhandel med salg af sengeudstyr og beklædning. Gennem årene lejede en række forretninger sig ind, dels i stueetagen og dels i kælderen.
== Politiker ==
Søren Kristensen var kendt som en frisindet radikal mand. Det var således næppe noget tilfælde, at den socialdemokratiske pioner, væver [[Mads Anton Madsen]] havde arbejde hos damaksvæver Kristensen, og at det socialdemokratiske [[Silkeborg Socialdemokrat|dagblad]] i en periode havde kontor i hans ejendom.
I perioden 1896-1911 var Søren Kristensen medlem af kommunalbestyrelsen. Han var opstillet af en kreds af vælgere, der kaldte sig "Den kommunale opposition", siden repræsenterede han partierne Venstre og Det radikale Vesntre. Han var bl.a. med til forberedelserne af Silkeborgs overgang til købstad.
843
redigeringer