== København-Aarhus ==
Kierkegaards rejse udgik fra Kongens Nytorv i København kl. 7 om morgenen, lørdag 18. juli 1840. Ruten fulgte hovedlandevejen via Roskilde og Holbæk og var på 14 mil (105 km). Rejsen med dagvognen sluttede i Kalundborg omkring kl. 21.30 – altså mere end 14 timer senere.
Sejlturen over Kattegat var selvfølgelig afhængig af vejr og vind. Efter overnatning i Kalundborg var der afgang mod Aarhus næste dag kl. 8. Og efter knap 9 timers sejlads nåede man frem til Aarhus.
== Vestover til Silkeborg==
Kierkegaard rejste videre til Randers, men vi skal vestover til Silkeborg. Den tur foregik ad snoede, sandede landeveje fra landsby til landsby. For det var først i 1856, at hovedlandevejen Aarhus-Ringkøbing blev fuldført.
[[Billede:b9611.jpg|thumb|250px|Landskab fra Silkeborgegnen af Dankvart Dreyer, omkring 1838. Udsigt over et blændende smukt landskab, der muligvis er set fra Virklund med Borresø og egnen ved Himmelbjerget i baggrunden. Statens Museum for Kunst.]]
De første malerier fra Silkeborgegnen, som vi kender til, er fra landskabsmaleren Dankvart Dreyers Jyllandsrejse i 1838 - og de blev ikke de sidste.
== Det store og ukendte Jylland ==
Fra slutningen af 1830’erne begyndte de første af tidens malere at udforske den skønne Silkeborg-egn. De havde hidtil næsten udelukkende arbejdet med motiver fra København og allernærmeste omegn, eller fra deres udenlandsrejser.
Det første maleri fra Silkeborgegnen, som vi kender til, er fra landskabsmaleren Dankvart Dreyers Jyllandsrejse i 1838 - og det blev ikke det sidste.
Med guldalderen, som er den samlende betegnelse for dansk kunst og kultur i 1800-tallets første halvdel, begyndte kunstnerne at rette blikket mod Danmarks storslåede landskab og dets egenart. Et nationalt projekt der kun blev forstærket af tabet af Norge i 1814.
== Nogle 1000 favne højt ==
Værker som Erik Pontoppidans “Den Danske Atlas”, der blev udgivet i årene 1763-1781, tjente langt op i tiden som almindelig referenceramme. Det var den første, samlede, topografiske beskrivelse af Danmark.
Det er dog så som så med de faktuelle oplysninger i værket. I al fald når det gælder Himmelbjergets højde, der anføres til at ”være nogle 1000 favne højt”. Da en favn er ca. 1,90 m., svarer det til en højde på 2-3 km. Det viste sig nu også at være en trykfejl, som i et rettelsesblad blev nedskaleret til ”nogle 100 favne”.
I “atlasset” noteres det i øvrigt, at der sine steder i området er gode skove, men at de i fordums tid var ”i langt større overflødighed”, og at der kunne ses spor af det i mange af de sandige egne og heder - og det er jo ikke forkert.
== Europas højeste==
I et andet værk fra 1777 havde forfatteren, Nicolaj Jonge, tilsyneladende ikke opdaget fejlen med højdeangivelsen, som han angav til at være over 3.000 favne, altså over 5,7 km. Dermed syntes Himmelbjerget at være Europas højeste bjerg.