I 1872 ændrede Silkeborg Avis navn til ''Silkeborg Avis eller Midtjyllands Folketidende'' og lagde vægt på at være "nyttig, uafhængig, frisindet og folkeoplysnende".
Allerede i 1874 fik Silkeborg Avis sin første konkurrent i byen [[Silkeborg Dagblad]], der blev udgivet af Jyllandsposten. Det blev dog hurtigt opgivet og [[Silkeborg Dagblad ]] lukkede igen i 1875. Silkeborg Avis var dog ikke alene på scenen længe, da der igen i 1874 og 1884 og 1889 kom konkurrenter til byen. De to var [[Silkeborg Folkeblad]] der kom i 1884 og [[Silkeborg Dagblad]] der kom igen i 1889, begge drevet fra Århus. Hvor folkebladet mest tog læsere på landet i de mindre husmandssteder, gik Dagbladet direkte efter Silkeborg Avis' annoncemarkedet og udfordrede på den måde den gamle avis. Dagbladet havde mest stof om Århus, men vandt alligevel indpas måske på grund af en mere professionel fremtoning. Da den store avis i Århus havde både journalistik og penge i ryggen.
Silkeborg Avis førte en hård debattone med Silkeborg Dagblad som redaktør Sørensen kaldte Højreaftrykket med henvisning til at det kom fra Århus og var konservativ, mens Silkeborg Avis var liberal. I 1902 fik Silkeoborg Avis endnu en konkurrent - Silkeborg Socialdemokrat. For en kort tid havde Silkeborg hele paletten af "fire-parti-pressen" med et dagblad for hver af tidens betydende partier Silkeborg Avis og Folkebladet var hver i sær og skiftevis Venstre og Radikale Venstre, mens Dagbladet var Højre og Socialdemokraten giver sig selv. Det varede dog kun til 1903 hvor Folkebladet gik sammen med Silkeborg Avis. I 1911 fik byen dog igen et blad der bekendte sig til det Radikale Venstre da Silkeborg Venstreblad begyndte at udkomme.