Silkeborg Farvefabrik

Silkeborg Farvefabrik er etableret i 1879 med henblik på produktion af jordfarver. Fabrikken er forbundet med og måske ligefrem identisk med Okkerfabrikken. I "Dansk provinsindustri. Statistisk fremstillet" (1885) gives følgende oplysninger om Silkeborg Farvefabrik. Fabrikkens ejes af et interessentskab og forretningsfører er cand. pharm. Chr. Schøller. Grundlæggerne er ingeniørkaptajn Sommerfeldt, intendant Rahbek og cand. pharm. Schøller. Fabrikken har en maskinkraft på 8 HK, to maskiner til slemning, en maskine til maling og to maskiner til sigtning. Der er otte ansatte mænd. Produktionen er på 300.000 pund okker (jordfarve) til en samlet værdi på 18.000 kr. Den årlige lønudbetaling er på 6000 kr. Til råmateriale er anvendt 25 kubikfavne råjord.

Henvisning

  • J.T. Bayer: Dansk provinsindustri. Statistisk fremstillet (1885)]
Senest ændret 7. december 2009 kl. 12:35