Og det var jo også hele ideen med røveriet: Tyskerne skulle ikke have mulighed for at bruge registret til deres arbejde med at efterspore modstandsbevægelsens gerningsmænd.
Senere stod det klart, at de ca. 50.000 kort blev fragtet til en lille bjælkehytte nær [[Sejs]] og der anbragt på loftet. D. 22. februar 1945, da en det rygtedes at modstandsmanden Hans Karup Andreasen, som vidste besked om registrets opbevaringssted, blev var blevet taget af Gestapo i Ålborg, gravedes en del af registret ned i et mosehul, resten blev smidt i Sejs Snævring. Efter befrielsen blev den del af registret, der befandt sig i mosehullet, genfundet og bragt til Rådhuset, mens resten gik tabt. At man roligt kunne have ladet registret ligge på Bjælkehyttens loft, da tyskerne aldrig lavede den razzia, man frygtede efter Hans Karup Andreasens forsvinden, var der ingen, der kunne have forudsagt. [[Hans Karup Andreasen]] blev enten dræbt af Gestapo eller også begik han selvmord for at undgå Gestapos forhør.
[http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Krarup_Andreasen Hans Karup Andreasen]<br />
[http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?7430 Nationalmuseets database over modstandsfolk]