Ændringer

Silkeborg Hovedgård

68 bytes tilføjet, 16. apr 2009, 14:21
Silkeborg Hovedgård er Silkeborgs ældste bygning, og i dag har [[Silkeborg Museum ]] til huse i den gamle bygning på [[Hovedgårdsvej ]] nr. 7. Silkeborg Hovedgård er oprindeligt en mindre herregård, opført af ritmester [[Hans Nicolai Hoff ]] efter dennes overtagelse af Silkeborgområdet i 1767. Staldlængerne brændte men blev genopført i 1777. I dag er hovedbygningen og en lille stump af staldlængen langs [[Chr. 8 Vej ]] (nr. 52) tilbage.
Ritmester Hoffs søn, [[Henrik Hoff ]] overtog Silkeborg Hovedgård efter sin far i 1794 og beholdt den frem til 1804, hvor han solgte den til [[Ingerslev]]. Ingerslev gik fallit med Silkeborg Hovedgård, og staten overtog som største kreditor Silkeborg Hovedgård på en auktion i 1823. Herefter blev området splittet op i [[Silkeborg Skovdistrikt ]] og Silkeborg Hovedgård. På sidstnævntes jord voksede senere [[Silkeborg by ]] og [[Silkeborg Papirfabrik ]] op fra midt i 1840'erne.
Silkeborg Hovedgård var allerede i 1840 noget faldefærdig. Den nykårne konge Chr. 8 besøgte det år området, og ved den lejlighed blev hovedgården sat i stand. I samtiden var der nogen kritik af denne lukus - at renovere den forfaldne hovedbygning - men i dag må vi antage, at dette kongelige besøg i 1840 reddede Silkeborg Hovedgård for eftertiden.
Papirfabrikant [[Michael Drewsen ]] brugte Silkeborg Hovedgård en ganske kort overgang, indtil hans egen villa stod færdig på fabriksområdet i anden halvdel af 1840'erne. Den unge nybyggerby Silkeborg brugte herefter Silkeborg Hovedgård til byens skole (frem til 1859), kirkesal (frem til 1877) og posthus (frem til 1906). Staldlængerne - Østre Længe og Vestre Længe - var allerede fra 1840'erne omdannet til lejligheder til papirarbejderne og deres familier. [[Østre Længe ]] og [[Vestre Længe ]] blev nedrevet omkring 1. verdenskrig, og kun en lille stump af Vestre Længe ([[Chr. 8 Vej 52]]) er bevaret og er i dag et museumsanneks med udstillinger om arbejderliv i Silkeborg.
Familien [[Peter Jessen ]] ejede Silkeborg Hovedgård (hovedbygningen) i perioden ca. 1910-1938 og brugte ejendommen til privatbolig. Efter Peter Jessens død i 1938, købte [[Silkeborg Kommune ]] Hovedgården og indrettede byens børnehave i den østlige ende af hovedbygningen. [[Dronning Louises Asyl ]] havde til huse på Hovedgården i perioden 1940-1975.
Silkeborg Museumsforening kunne i januar 1954 indvie byens museum i Hovedgården. Allerede i 1951 havde museet fået overdraget et par lokaler til museumsudstilling, men i 1954 overtog [[Silkeborg Museum ]] den anden (den vestlige) halvdel af hovedbygningen. Silkeborg Museum overtog hele Silkeborg Hovedgård i 1975, og museet foretog i 1990-91 en udvidelse af museet med en nybygning i museumshaven.
Silkeborg Hovedgård er en af Silkeborgs få fredede bygninger.
0
redigeringer