Ændringer
Fra WikiSilkeborg
'''Silkeborg kirke'''
==Begyndelsen==
I de allerførste år efter Silkeborgs grundlæggelse var byens borgere henvist til at gå i kirke i [[Linå]], men i 1850 indrettede man et kapel i et lokale i [[Hovedgården]], som blev betjent af præsten i Linå, som altså nu måtte tage turen frem og tilbage i stedet for byens borgere. I 1855 blev Silkeborg et selvstændigt sogn og Linå blev annekssogn og i 1856 kom pastor [[Jens Christian Hostrup]] hertil som ny præst.
==Kirkekomiteen==
I 1857 dannede en kreds af byens bedre borgere en ”kirkekomite”, der skulle arbejde for, at Silkeborg fik en rigtig kirke. Denne komite bestod af [[Michael Drewsen]] (formand), birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel]] (næstformand), kammerråd [[Johan Henrik Bindesbøll]], maskinmester [[Ellerup]], pastor Hostrup, købmændene [[R. L. Høltzermann]], [[Robert Jones]], [[Carl Severin S. Knap]] og [[Thomas Rasmussen]], skovrider [[C. C. Klüver]], doktor [[Jørgensen]], apoteker [[Carl Frederik Nielsen]], hotelejer [[Schou]] og jernstøber [[Hans Christian Zeltner]].
==En skabelseberetning==
[[Billede:rejsegilde.PNG|thumb|270px|Rejsegilde på Silkeborg Kirke 1876]]
I juli 1858 begyndte komiteen sit arbejde og modtog i december samme år en skrivelse fra amtet, som kunne fortælle, at kirkeministeriet forlangte en tegning af og et budget til en kirke, hvis pris ikke måtte overstige 22.000 Rd. Samtidig skulle kommunalbestyrelsen erklære sig villig til selv at afholde halvdelen af omkostningerne.
I januar 1859 vedtog komiteen enstemmigt en tegning, som arkitekt og kancelliråd Hans Christian [[Johan Theodor Zeltner ]] (en bror til H. C. Zeltner) havde udført. Man bad ham om at lave arbejdstegninger og et budget og anmodede ham om at føre tilsyn med byggeriet – enten personligt eller i samarbejde med sin bror.
Man bad også om, at kirken udvidedes i bredden således at den kunne rumme 500 personer, under forudsætning af, at det kunne holdes indenfor budgettet.
- kun afbrudt af nogle fortsatte diskussioner med finansminsteriet om den ønskede plads' værdi, hvilket resulterede i, at ministeriet gav tilladelse til, at kommunen kunne på pladsen som arvefæsteejendom mod en årlig afgift på 12 Rd..
Pastor [[Hans Rudolph Panduro]] havde i 1863 afløst pastor Hostrup og på hans opfordring gik byrådet derfor atter i gang med arbejdet for en kirke. Ganske vist var der nu interne diskussioner om behovet for sådan en kirke, idet Drewsen og [[Bjørn]] argumenterede for, at det kunne klares med en yderligere udvidelse af Kapellet, men resten af byrådet mente hverken ar at det hverken var nok eller praktisk muligt. Ved en afstemning om spørgsmålet var alle andre end Drewsen og Bjørn for, at man fortsat skulle arbejde for en kirke.
I november 1868 besluttede man, at man ville arbejde for at få private til at tegne sig for bidrag til kirkens opførelse og man kontaktede derfor adskillige personer i byen, bl.a. købmand [[Frederik Peter Møller]], maler Hansen og skomager [[Otto Nielsen]], som lovede at yde årlige bidrag til sagen. Drewsen tilbød at donere 100.000 pressede mursten og være behjælpelig ved den indre udsmykning af kirken.
I december 1867 havde komiteen arbejdet sig frem til et forslag til en kirke, der kunne rumme 400 mennesker og som kunne opføres for 15.000 Rd. forudsat at orgel og dekorationer ikke var indeholdt i denne sum. Murede hvælvinger kunne der heller ikke blive råd til.
[[Billede:kirke1.PNG|thumb|270px|Silkeborg Kirkes nordfacade, tegning af H. S. Sibbern, 1872]]
Ved Drewsens mellemkomst fik man arkitekt [[Henrik S. Sibbern]] til at tegne et forslag og komiteen syntes så godt om dette forslag, at man bad Sibbern besøge Silkeborg og på den måde tage kirkepladsen i øjesyn. Man begyndte dog at tvivle på, om en kirke til 400 personer var stor nok – hovedsagelig fordi man frygtede for, at ministeriet ikke ville yde det lovede tilskud – og Sibbern lavede nye tegninger til en kirke, der kunne rumme 700 personer og som kunne opføres for 20.000 Rd.
Dette forslag blev i september 1869 sendt til kultusministeriet med ønsket om, at ministeriet kunne få Rigsdagen til at bevilge 10.000 Rd.. 17 marts 1870 tilbød finansministeriet at yde 5000 Rd. som gave og 5000 Rd. i rentefrit lån i 15 år, hvis kommunen påtog sig at skaffe den resterende sum samt påtage sig forpligtelsen til at vedligeholde kirken og afholde alle øvrige udgifter. Det gik man ind på.
==Kollekt==
Allerede i 1868 var komiteen for alvor begyndt på at arbejde for at skaffe pengene til den del af udgifterne, man selv havde ansvaret for. En deputation var blevet sendt til kongen, og han og det øvrige kongehus havde også ydet deres bidrag, ligesom flere af Silkeborgs borgere havde tegnet sig for årlige donationer.
[[Billede:kirke3.JPG|thumb|270px|Avisen bragte jævnligt bekendtgørelser om de indkomne bidrag]]
Da man i 1873 fik overdraget kirkepladsen på de vilkår, man havde ønsket sig, begyndte komiteen at kunne se en ende på trængslerne og man gik for alvor i gang med at skaffe de fornødne midler:
En afholdt fest indbragte 1.100 Rd., en kollekt, som blev udsendt i hele Danmark, gav ca. 2.500 Rd.og man opnåede et lån på 12.000 Rd. i Randers Hospital og endelig – d. 7. juli 1875 stillede regeringen sin andel af pengene til disposition og kirkebyggeriet kunne begynde.
Kirkepladsen blev reguleret gjort byggeklar og arbejdet med kirken udbudt i licitation, som blev vundet af murermester [[Heinrich Kristian August Wilkens]] på de vilkår, at kirkebygningen skulle stå opført inden november 1876 til en pris af 20.500 Rd. Arbejdet blev påbegyndt d. 14. oktober 1875 med arkitekt Sibbern som bygmester mens det daglige tilsyn med byggeriet blev varetaget af arkitekt [[Erik Schiødte]].==Private bidrag== Som tidligere nævnt, lagde kirkekomiteen et stort stykke arbejde i at fremskaffe de fornødne midler til kirkens opførelse og fremtidige drift, men man var stadig langt fra målet.[[Billede:kirke5.JPG|thumb|270px]]I landets aviser indrykkede man avertissementer, der opfordrede til økonomisk støtte og disse opfordringer bar god frugt. Silkeborg Avis bragte løbende ”bekendtgørelser” over indkomne bidrag og man fornemmer klart opbakning fra alle samfundslag. Den 14. maj 1876 fremgår det fx at P. T. Petersen i Randers har givet 3 kr. og 8 øre, etatsråd Stoltenberg 4000 kr. og etatsråd Bang fra København har skænket en alterkalk med tilbehør.[[Billede:kirke6.JPG|thumb|270px]]Sogne, stiftelser og adskillige privatpersoner fra hele landet skænkede stort og småt efter bedste evne:alt, fra nogle få kroner til en udvendig trappe, optræder i de mange bekendtgørelser.[[Billede:kirke2.JPG|thumb|270px|En festlig mulighed for at yde sit bidrag til Silkeborg Kirke]]Silkeborgs indbyggere fik også mulighed for at bidrage på anden vis: Den 27 august 1876 lagde [[Lunden]] jord til en stor fest, hvis formål var at samle penge sammen til kirken og avisen kan nogle dage senere berette, at selvom regnvejret nok havde fået nogle til at blive hjemme, havde festen været en stor succes. Silkeborg Avis skriver, at omkring 2000 mennesker var mødt op (og det må siges at være pænt i betragtning af, at byens befolkning ifølge Danmarks Statistik i 1870 bestod af 2338 personer)og gav et overskud på 2064 kr. og 10 øre. Man skal dog ikke mange linjer ned i artiklen før der gøres opmærksom på, hvor langt komiteen endnu er fra målet - for eksempel mangler den stadig penge til at anskaffe et ur, et orgel, en altertavle og en døbefont - og borgerne opfordres til yderligere donationer. Den 29. juni 1876 var der grundstensnedlæggelse og byens borgere blev i den anledning inviteret til at deltage i en ”Fællesspisning (3 kr. pr. Kouvert med Viin)” på Hotel Silkeborg. Rejsegildet blev holdt den 18 august 1876. Her var det dog ikke byens borgere, der holdt fest, men kirkekomiteen og de ca. 60 arbejdere, der var beskæftigede med kirkens opførelse og ifølge Silkeborg Avis blev det fejret med ”Taler, Sang og Dands til langt ud på Natten.” ==Indvielse==Endelig søndag d. 4. november 1877 kunne biskop [[Gerhard Peter Brammer]] indvie Silkeborg Kirke. Han mindedes ved den lejlighed, at det også var ham, der 27 år tidligere havde indviet kapellet på Hovedgården, som byen så længe havde måttet tage til takke med. Nu havde Silkeborgs indbyggere - langt om længe - fået en rigtig kirke. Om kirkens udseende bemærker Drechsel i sin bog lakonisk: "Kirkens Ydre er smukt fra Siderne, Facaden derimod efter Udgiverens Syn kold og kantet, Taarnet ikke ret tiltrækkende. Indvendig gjør den et godt Indtryk. I acustisk Henseende er den ikke heldig."
==Forbehold==
Her er det på sin plads at nævne, at de forskellige kilder ikke altid er i overensstemmelse, når det drejer sig om tidspunkter og – især – økonomiske forhold. Alle tidspunkter og beløbsstørrelser i denne artikel grunder sig på Silkeborg Avis d. 1. juli 1876 og d. 5. juli 1876, da det er den kilde, der tidsmæssigt er tættest på det faktiske forløb.
Silkeborg Arkiv
Danmarks Statistik
