Ændringer

'''Silkeborg kirke'''

Denne artikel har kun til formål at redegøre for det næsten 20-årige forløb frem til og med kirkens indvielse.

==Begyndelsen==

I de allerførste år efter Silkeborgs grundlæggelse var byens borgere henvist til at gå i kirke i [[Linå]], men i 1850 indrettede man et kapel i et lokale i [[Hovedgården]], som blev betjent af præsten i Linå, som altså nu måtte tage turen frem og tilbage i stedet for byens borgere. I 1855 blev Silkeborg et selvstændigt sogn og Linå blev annekssogn og i 1856 kom pastor [[Jens Christian Hostrup]] hertil som ny præst.

==Kirkekomiteen==

I 1857 dannede en kreds af byens bedre borgere en ”kirkekomite”, der skulle arbejde for, at Silkeborg fik en rigtig kirke. Denne komite bestod af [[Michael Drewsen]] (formand), birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel]] (næstformand), kammerråd [[Johan Henrik Bindesbøll]], maskinmester [[Ellerup]], pastor Hostrup, købmændene [[R. L. Høltzermann]], [[Robert Jones]], [[Carl S. Knap]] og [[Thomas Rasmussen]], skovrider [[C. C. Klüver]], doktor [[Jørgensen]], apoteker [[Carl Frederik Nielsen]], hotelejer [[Schou]] og jernstøber [[Hans Christian Zeltner]].

==En skabelseberetning==

I juli 1858 begyndte komiteen sit arbejde og modtog i december samme år en skrivelse fra amtet, som kunne fortælle, at kirkeministeriet forlangte en tegning af og et budget til en kirke, hvis pris ikke måtte overstige 22.000 Rd. Samtidig skulle kommunalbestyrelsen erklære sig villig til selv at afholde halvdelen af omkostningerne.

I januar 1859 vedtog komiteen enstemmigt en tegning, som arkitekt og kancelliråd [[Johan Theodor Zeltner]] (en bror til H. C. Zeltner) havde udført. Man bad ham om at lave arbejdstegninger og et budget og anmodede ham om at føre tilsyn med byggeriet – enten personligt eller i samarbejde med sin bror.

Allerede i 1868 var komiteen for alvor begyndt på at arbejde for at skaffe pengene til den del af udgifterne, man selv havde ansvaret for. En deputation var blevet sendt til kongen, og han og det øvrige kongehus havde også ydet deres bidrag, ligesom flere af Silkeborgs borgere havde tegnet sig for årlige donationer.

Da man i 1873 fik overdraget kirkepladsen på de vilkår, man havde ønsket sig, begyndte komiteen at kunne se en ende på trængslerne og man gik for alvor i gang med at skaffe de fornødne midler:

Arbejdet blev påbegyndt d. 14. oktober 1875 med arkitekt Sibbern som bygmester mens det daglige tilsyn med byggeriet blev varetaget af arkitekt [[Erik Schiødte]].

==Private bidrag==

I landets aviser indrykkede man avertissementer, der opfordrede til økonomisk støtte og disse opfordringer bar god frugt. Silkeborg Avis bragte løbende ”bekendtgørelser” over indkomne bidrag og man fornemmer klart opbakning fra alle samfundslag. Den 14. maj 1876 fremgår det fx at P. T. Petersen i Randers har givet 3 kr. og 8 øre, etatsråd Stoltenberg 4000 kr. og etatsråd Bang fra København har skænket en alterkalk med tilbehør.

Sogne, stiftelser og adskillige privatpersoner fra hele landet skænkede stort og småt efter bedste evne:

alt, fra nogle få kroner til en udvendig trappe, optræder i de mange bekendtgørelser.

Den 29. juni 1876 var der grundstensnedlæggelse og byens borgere blev i den anledning inviteret til at deltage i en ”Fællesspisning (3 kr. pr. Kouvert med Viin)” på Hotel Silkeborg.

Rejsegildet blev holdt den 18 august 1876. Her var det dog ikke byens borgere, der holdt fest, men kirkekomiteen og de ca. 60 arbejdere, der var beskæftigede med kirkens opførelse og ifølge Silkeborg Avis blev det fejret med ”Taler, Sang og Dands til langt ud på Natten.”

==Indvielse==

Endelig søndag d. 4. november 1877 kunne biskop [[Gerhard Peter Brammer]] indvie Silkeborg Kirke. Han mindedes ved den lejlighed, at det også var ham, der 27 år tidligere havde indviet kapellet på Hovedgården, som byen så længe havde måttet tage til takke med. Nu havde Silkeborgs indbyggere - langt om længe - fået en rigtig kirke.

Silkeborg Arkiv