==Begyndelsen==
I de allerførste år efter Silkeborgs grundlæggelse var byens borgere henvist til at gå i kirke i [[Linå]], men i 1850 indrettede man et kapel i et lokale i [[Hovedgården]], som blev betjent af præsten i Linå, som altså nu måtte tage turen frem og tilbage i stedet for byens borgere. I 1855 blev Silkeborg et selvstændigt sogn og Linå blev annekssogn og i 1856 kom pastor [[Jens Christian Hostrup]] hertil som ny præst.
==Kirkekomiteen==
I 1857 dannede en kreds af byens bedre borgere en ”kirkekomite”, der skulle arbejde for, at Silkeborg fik en rigtig kirke. Denne komite bestod af [[Michael Drewsen]] (formand), birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel]] (næstformand), kammerråd [[Johan Henrik Bindesbøll]], maskinmester [[Ellerup]], pastor Hostrup, købmændene [[R. L. Høltzermann]], [[Robert Jones]], [[Carl S. Knap]] og [[Thomas Rasmussen]], skovrider [[C. C. Klüver]], doktor [[Jørgensen]], apoteker [[Carl Frederik Nielsen]], hotelejer [[Schou]] og jernstøber [[Hans Christian Zeltner]].
==En skabelseberetning==
[[Billede:rejsegilde.PNG|thumb|270px|Rejsegilde på Silkeborg Kirke 1876]]
I juli 1858 begyndte komiteen sit arbejde og modtog i december samme år en skrivelse fra amtet, som kunne fortælle, at kirkeministeriet forlangte en tegning af og et budget til en kirke, hvis pris ikke måtte overstige 22.000 Rd. Samtidig skulle kommunalbestyrelsen erklære sig villig til selv at afholde halvdelen af omkostningerne.
- kun afbrudt af nogle fortsatte diskussioner med finansminsteriet om den ønskede plads' værdi, hvilket resulterede i, at ministeriet gav tilladelse til, at kommunen kunne på pladsen som arvefæsteejendom mod en årlig afgift på 12 Rd..
Pastor [[Hans Rudolph Panduro]] havde i 1863 afløst pastor Hostrup og på hans opfordring gik byrådet atter i gang med arbejdet for en kirke. Ganske vist var der nu interne diskussioner om behovet for sådan en kirke, idet Drewsen og [[Bjørn]] argumenterede for, at det kunne klares med en yderligere udvidelse af Kapellet, men resten af byrådet mente at det hverken var nok eller praktisk muligt. Ved en afstemning om spørgsmålet var alle andre end Drewsen og [[Mads Nicolai Bjørn ]] for, at man fortsat skulle arbejde for en kirke.
I november 1868 besluttede man, at man ville arbejde for at få private til at tegne sig for bidrag til kirkens opførelse og man kontaktede derfor adskillige personer i byen, bl.a. købmand [[Frederik Peter F. P. Møller]], maler Hansen og skomager [[Otto Nielsen]], som lovede at yde årlige bidrag til sagen. Drewsen tilbød at donere 100.000 pressede mursten og være behjælpelig ved den indre udsmykning af kirken.
I december 1867 havde komiteen arbejdet sig frem til et forslag til en kirke, der kunne rumme 400 mennesker og som kunne opføres for 15.000 Rd. forudsat at orgel og dekorationer ikke var indeholdt i denne sum. Murede hvælvinger kunne der heller ikke blive råd til.