Ændringer

'''Silkeborg kirke'''

<div style='border: 1px solid black; background-color: #454545; padding: 30px; color: white;'>Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe wikiSilkeborg ved at udvide den, evt. med dine egne erindringer.</div>

I de allerførste år efter Silkeborgs grundlæggelse var byens borgere henvist til at gå i kirke i [[Linå]], men i 1850 indrettede man et kapel i et lokale i [[Hovedgården]], som blev betjent af præsten i Linå, som altså nu måtte tage turen frem og tilbage i stedet for byens borgere. I 1855 blev Silkeborg et selvstændigt sogn og Linå blev annekssogn og i 1856 kom pastor [[Jens Christian Hostrup]] hertil som ny præst.

I 1857 dannede en kreds af byens bedre borgere en ”kirkekomite”, der skulle arbejde for, at Silkeborg fik en rigtig kirke. Denne komite bestod af [[Michael Drewsen]] (formand), birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel]] (næstformand), kammerråd [[Johan Henrik Bindesbøll]], maskinmester [[Ellerup]], pastor Hostrup, købmændene [[R. L. Høltzermann]], [[Robert Jones]], [[Carl Severin Knap]] og [[Thomas Rasmussen]], skovrider [[C. C. Klüver]], doktor [[Jørgensen]], apoteker [[Carl Frederik Nielsen]], hotelejer [[Schou]] og jernstøber [[Hans Christian Zeltner]].

I juli 1858 begyndte komiteen sit arbejde og modtog i december samme år en skrivelse fra amtet, som kunne fortælle, at kirkeministeriet forlangte en tegning af og et budget til en kirke, hvis pris ikke måtte overstige 22.000 Rd. Samtidig skulle kommunalbestyrelsen erklære sig villig til selv at afholde halvdelen af omkostningerne.

Dette forslag blev i september 1869 sendt til kultusministeriet med ønsket om, at ministeriet kunne få Rigsdagen til at bevilge 10.000 Rd.. 17 marts 1870 tilbød finansministeriet at yde 5000 Rd. som gave og 5000 Rd. i rentefrit lån i 15 år, hvis kommunen påtog sig at skaffe den resterende sum samt påtage sig forpligtelsen til at vedligeholde kirken og afholde alle øvrige udgifter. Det gik man ind på.

Allerede i 1868 var komiteen for alvor begyndt på at arbejde for at skaffe pengene til den del af udgifterne, man selv havde ansvaret for. En deputation var blevet sendt til kongen, og han og det øvrige kongehus havde også ydet deres bidrag, ligesom flere af Silkeborgs borgere havde tegnet sig for årlige donationer.

Arbejdet blev påbegyndt d. 14. oktober 1875 med arkitekt Sibbern som bygmester mens det daglige tilsyn med byggeriet blev varetaget af arkitekt [[Schiødte]].

Her er det på sin plads at nævne, at de forskellige kilder ikke altid er i overensstemmelse, når det drejer sig om tidspunkter og – især – økonomiske forhold. Alle tidspunkter og beløbsstørrelser i denne artikel grunder sig på Silkeborg Avis d. 1. juli 1876 og d. 5. juli 1876, da det er den kilde, der tidsmæssigt er tættest på det faktiske forløb.