Ændringer

I januar 1859 vedtog komiteen enstemmigt en tegning, som arkitekt og kancelliråd Hans Christian [[Johan Theodor Zeltner ]] (en bror til H. C. Zeltner) havde udført. Man bad ham om at lave arbejdstegninger og et budget og anmodede ham om at føre tilsyn med byggeriet – enten personligt eller i samarbejde med sin bror.

Pastor [[Hans Rudolph Panduro]] havde i 1863 afløst pastor Hostrup og på hans opfordring gik byrådet derfor atter i gang med arbejdet for en kirke. Ganske vist var der nu interne diskussioner om behovet for sådan en kirke, idet Drewsen og [[Bjørn]] argumenterede for, at det kunne klares med en yderligere udvidelse af Kapellet, men resten af byrådet mente hverken ar at det hverken var nok eller praktisk muligt. Ved en afstemning om spørgsmålet var alle andre end Drewsen og Bjørn for, at man fortsat skulle arbejde for en kirke.

Kirkepladsen blev reguleret gjort byggeklar og arbejdet med kirken udbudt i licitation, som blev vundet af murermester [[Heinrich Kristian August Wilkens]] på de vilkår, at kirkebygningen skulle stå opført inden november 1876 til en pris af 20.500 Rd.

Arbejdet blev påbegyndt d. 14. oktober 1875 med arkitekt Sibbern som bygmester mens det daglige tilsyn med byggeriet blev varetaget af arkitekt [[Erik Schiødte]].==Private bidrag==Som tidligere nævnt, lagde kirkekomiteen et stort stykke arbejde i at fremskaffe de fornødne midler til kirkens opførelse og fremtidige drift, men man var stadig langt fra målet. I landets aviser indrykkede man avertissementer, der opfordrede til økonomisk støtte og disse opfordringer bar god frugt. Silkeborg Avis bragte løbende ”bekendtgørelser” over indkomne bidrag og man fornemmer klart opbakning fra alle samfundslag. Den 14. maj 1876 fremgår det fx at P. T. Petersen i Randers har givet 3 kr. og 8 øre, etatsråd Stoltenberg 4000 kr. og etatsråd Bang fra København har skænket en alterkalk med tilbehør. Sogne, stiftelser og adskillige privatpersoner fra hele landet skænkede stort og småt efter bedste evne:alt, fra nogle få kroner til en udvendig trappe, optræder i de mange bekendtgørelser. Silkeborgs indbyggere fik også mulighed for at bidrage på anden vis: Den 27 august 1876 lagde [[Lunden]] jord til en stor fest, hvis formål var at samle penge sammen til kirken og avisen kan nogle dage senere berette, at selvom regnvejret nok havde fået nogle til at blive hjemme, havde festen været en stor succes med mange mennesker og et overskud på 2064 kr. og 10 øre. Man skal dog ikke mange linjer ned i artiklen før der gøres opmærksom på, hvor langt man endnu er fra målet og borgerne opfordres til yderligere donationer. Den 29. juni 1876 var der grundstensnedlæggelse og byens borgere blev i den anledning inviteret til at deltage i en ”Fællesspisning (3 kr. pr. Kouvert med Viin)” på Hotel Silkeborg. Rejsegildet blev holdt den 18 august 1876. Her var det dog ikke byens borgere, der holdt fest, men kirkekomiteen og de ca. 60 arbejdere, der var beskæftigede med kirkens opførelse og ifølge Silkeborg Avis blev det fejret med ”Taler, Sang og Dands til langt ud på Natten.”==Indvielse==Endelig søndag d. 5. november 1876 kunne biskop [[Gerhard Peter Brammer]] indvie Silkeborg Kirke. Han mindedes ved den lejlighed, at det også var ham, der 27 år tidligere havde indviet kapellet på Hovedgården, som byen så længe havde måttet tage til takke med. Kirken var ikke fuldt færdig ved indvielsen. I juli måned manglede man i hvert fald stadig at tilvejebringe midler til at anskaffe orgel, ur, klokke, kandelabre, lysekrone, altertavle og døbefont, men Silkeborg havde – langt om længe - fået en rigtig kirke. Om kirkens udseende bemærker Drechsel i sin bog lakonisk: "Kirkens Ydre er smukt fra Siderne, Facaden derimod efter Udgiverens Syn kold og kantet, Taarnet ikke ret tiltrækkende. Indvendig gjør den et godt Indtryk. I acustisk Henseende er den ikke heldig."