Ændringer

I Silkeborg Langsø nordvest sydvest for Kærsgårdsbroen finder man det sted, som er kendt som “[[Elefantbadet]]”. Denne betegnelse opstod i forbindelse med tidligere tiders cirkusoptrædener i byen, hvor elefanterne blev trukket ud på Odden for at blive vasket. Det sikkert har været et muntert indslag for silkeborgenserne.

Langsøens vartegn er [[Springvandet i Silkeborg Langsø| springvandet]], hvis fem fontæner er placeret i søoverfladen vandoverfladen i søens midterste basin ud for Silkeborg Rådhus på Søvej. Det er et af Nordeuropas største springvand og blev skænket Silkeborg By af Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945 (DAI) i anledning af firmaets 25 års jubilæum i 1970.

Før 1854 udgjorde Silkeborg Langsø en hindring for forbindelsen mellem det nordlige opland og Silkeborg. Når man helt tilbage i tiden skulle til [[Silkeborg Slot]] eller [[Silkeborg Hovedgård]] fra nord, måtte man drage til [[Resenbro]] for at krydse åen eller til [[Lysbro]]. Disse omveje skabte basis for en færgefart, som kendes langt tilbage i tiden. Færgemandens hus lå på søens nordlige bred lige nedenfor [[Færgebakken]] – et stednavn som vidner stadig om dette.

Viborgbroen opfyldte ikke trafikønskerne fra det nordlige opland. Der var over mange årtier ønsker og planer om at bygge endnu en bro over Silkeborg Langsø længere mod vest. Ejeren af [[Kærsgård]] fik i 1919 koncession på bygning af dæmning og bro, men den blev først udnyttet i 1928, da daværende ejer, [[Gunnar Nislev]], tog idéen op og på eget initiativ begyndte at bygge en dæmning ud i søen. Silkeborg Kommune trådte til og sørgede for at broen blev forskriftsmæssigt bygget – det blev til [[Kærsgårdsbroen]].

[[Trækstien ]] er en natursti på den nordlige bred af Langsøens østlige basin. Den blev anlagt i første halvdel af 1800-tallet og benyttet i forbindelse med [[pramfart]]en på Gudenåen mellem Randers og Silkeborg. Stien fik særlig betydning efter at [[Silkeborg Papirfabrik]] og [[Silkeborg Handelsplads]] blev anlagt i midten af 1840’erne. Råvarer til fabrikken og fornødenheder til byen blev trukket på pramme op ad åen, og de færdige produkter samt tømmer og brænde fra skovene blev staget med strømmen ned ad åen. Fra Bjerringbro og opad var strømmen dog så stærk, at menneskekraft ikke slog til, og her anlagde man en trækvej for heste. Efter at jernbanen blev ført til Silkeborg i 1871 gik det hurtigt tilbage for pramfarten, som helt ophørte, da Kammerslusen blev bygget i 1920.

==Langsøstien== Langsøstien følger sydsiden af det østlige basin, der hvor Nordskoven møder søen. Dette skovområde ligger som en bred odde i et knæk på Gudenåen med Brassø mod syd og Silkeborg Langsø mod nord. Langsøstien kunne først blive en realitet efter at Silkeborg Papirfabrik lukkede i 2002000. Den blev officielt indviet 17. juni 2004. I 2010 blev stien forlænget med en træpromenade langs vejen til Papirfabrikken, så der dermed blev skabt direkte forbindelse til Trækstien via Slotsholmen og Viborgbroen. [[Fil:1992-98b3.jpg|thumb|300px|Gudenåens udløb i Silkeborg Langsø med slotsholmen øverst t.h. og [[Godsbroen]]. I midten ses [[Viborgbroen]], ca. 1935]]

Slottet mistede sin betydning efter reformationen, men var dog frem til 1661 udgangspunktet for Silkeborg Len. Derefter forfaldt og i 1700-tallet blev det delvist nedrevet.

Silkeborg Slot er et fredet fortidsminde. Der har været arkæologiske udgravninger i 1880-82, 1949-50, 1981 og 2004-05. I 2010 er hele området blevet renoveret ved markering af ruinerne i terrænet, genskabelse af voldbroen og gennem oprensning af voldgraven.

Det er i øvrigt Silkeborg Langsø, som Århusbispen hr. Peder var ude at sejle på, da hans bispehue ifølge [[Silkeborg (sagnet)| sagnet]] pludselig blæste af og flød i land. Netop på det sted, hvor han senere byggede sin [[Silkeborg Slot| borg ]] med navnet "[[Silkeborg (stednavnet)| Silke-borg]]".