==Broer==
Før 1854 udgjorde Silkeborg Langsø en hindring for forbindelsen mellem det nordlige opland og Silkeborg. Når man helt tilbage i tiden skulle til [[Silkeborg Slot ]] eller [[Silkeborg Hovedgård]] fra nord, måtte man drage til [[Resenbro]] for at krydse åen eller til [[Lysbro]]. Disse omveje skabte basis for en færgefart, som kendes langt tilbage i tiden. Færgemandens hus lå på søens nordlige bred lige nedenfor [[Færgebakken]] – et stednavn som vidner stadig om dette. Med anlæggelsen af Silkeborg i 1846 steg behovet for en hovedvej direkte til [http://da.wikipedia.org/wiki/Viborg_ Viborg ] – men også en vej, der kunne knytte det nordlige opland tættere til den opvoksende by. Der blev derfor i 1854 anlagt en dæmning og bro over søen på statens regning - [[Viborgbroen]].
Viborgbroen opfyldte ikke trafikønskerne fra det nordlige opland. Der var over mange årtier ønsker og planer om at bygge endnu en bro over Silkeborg Langsø længere mod vest. Ejeren af Kærsgård fik i 1919 koncession på bygning af dæmning og bro, men den blev først udnyttet i 1928, da daværende ejer, [[Gunnar Nislev]], tog idéen op og på eget initiativ begyndte at bygge en dæmning ud i søen. Silkeborg Kommune trådte til og sørgede for at broen blev forskriftsmæssigt bygget – det blev til [[Kærsgårdsbroen]].