Silkeborg Legepladsforening blev stiftet 9. maj 1897 med det formål “at få [[Markedspladsen ]] overladt til legeplads”.
Foreningen var et produkt af sin tid. Allerede i 1891 havde Københavns Legepladsforening set dagens lys og i 1896 udsendte Kirke- og Undervisningsministeriet et cirkulære om "ordnede lege som supplement til gymnastikundervisningen ved skolerne". Med dannelsen af en forening her blev Silkeborg “den første by efter København, der tog sagen op”.
== Sagen går sin gang ==
Byrådets behandling af foreningens anmodning om at få en plads til rådighed til sine sportslige aktiviteter foregik hen over sommeren 1897. Undervejs i forløbet var der møder med foreningens bestyrelse. Her kom det, nok lidt overraskende, frem, at skønt det var af “stor betydning, at børnene kan lege uhindret på Markedspladsen (nu [[Bindslevs Plads]])”. Så var det faktisk lige så vigtigt, “om der kunne blive anlagt en stor lege- og sportsplads.” Og her pegede man på fattiggårdens mark (på [[Århusbakken]]).
Dette nye ønske affødte en endnu længere sagsbehandling. Debatten i byrådet bølgede frem og tilbage. Et medlem mente ligefrem, at det var en dårlig idé, fordi “en sådan sportsplads … vil komme til at stå tom, fordi der er for langt at gå til den.” Senere skulle det vise sig, at lige netop det ville han få så evig ret i.
Heri bekendtgjorde man, at “i håb om en snarlig gunstig afslutning [havde man] besluttet at påbegynde sin virksomhed, selv under de forhåndenværende ugunstige forhold på Markedspladsen.”
Man indrettede sig i den sydvestlige ende af pladsen (ned mod Hostrupsgade, hvor bibliotekets [[Silkeborg Bibliotek|bibliotek]]ets indgang ligger i dag), men gjorde ikke andet “end at de værste huller fyldes med grus” og markere legepladsen med “fire transportable hjørnepæle, der under legen forbindes med reb.”
Man havde “sikret sig de nødvendige redskaber og lærerkræfter” og kunne nu tilbyde “undervisning i almindelige lege (sanglege o.a.) for småbørn og i langbold og fodbold for større børn.”
Heri får vi at vide, at det anviste område på fattiggårdens mark lå i det “sydvestre hjørne, begrænset mod øst og syd af den langs Nordskoven førende grøft.” Andre steder får vi at vide, at det er “tæt ved Dronningestolen”.
Det må altså have været i området syd for kolonihaverne (som blev anlagt i 1918) og omtrent der hvor man i 1908 anlagde Langåbanen. Dengang kom man dertil via [[Langebro ]] og Sejsvejen[[Sejsvej]]en.
Der var ellers ikke noget heroppe på “fattiggårdsmarken” (Århusbakken). Jo, fra 1899 var der et teglværk og i 1902 blev byens nye sygehus opført her, ligesom fattiggården blev flyttet herop fra området ved Tværgade/Nygade.
Legepladsforeningen havde nu afviklet en hel sæson med ganske pæn tilslutning - 312 børn (140 drenge og 172 piger) havde deltaget i “legen”. Så var alt vel godt? Nej, overhovedet ikke.
I efteråret 1899 var Silkeborg Kommune ved at afslutte forhandlinger med Landbrugsministeriet om at købe det store areal tilhørende skovridergården “Marienlund” ([[Gl. Skovridergaard]]).
Det var beliggende sydøst for byen og strakte sig næsten ned til [[Vejlsø]], og omfattede også [[Indelukket ]] længst ude mod [[Remstrup Å]].
I sagen om dette køb indgår et langt brev af 5. januar 1900 fra Legepladsforeningen, der helt klart her forsøgte at smede, mens jernet var varmt.
Foreningen ønskede altså at indrette en moderne sportsplads syd for byen med “hele sin udstyrelse (sportspavillon med udsigtstårn, flagstænger, indgangsportal bænke o.s.v).”
Man havde også allerede et bud på, hvor den skulle placeres. Nemlig på arealet “lige over for den nybyggede skovridergård” - altså i området omkring [[Gudenåvej]].
Sagt på en anden måde. Foreningen havde erkendt, at beliggenhed også for en sportsforening var afgørende for succes. Så nu havde man kig på den del af de nyindkøbte jorder, der lå tættest på byen.
Det var dog her man allerede sidst på året 1903 begyndte at projektere et tiltrængt vandværk og fra 1908 byens første alderdomshjem (Remstruplund).
I stedet opstillede man to alternativer: området “til højre for vejen ude ved den gamle skovridergård” eller “udenfor Marienlund af Vejlsø til”, der hvor [[Silkeborg Tuberkulosesanatorium ]] (AQUA) blev opført i 1903.
De tilbud var Legepladsforeningen slet ikke tilfreds med. De mente, at begge områder var for langt væk og tog derfor sagen i egen hånd.
== Det sidste pip ==
Det holdt dog ikke. I et brev dateret 18. april 1903 accepterede man, “at pladsen syd for skovriderboligen” godt kunne erstatte “den for tiden udlagte plads ved [[Dronningestolen]].” Dermed fik legepladsforeningen afgørende indflydelse på, hvor byens sportsplads - og fremtidige stadion - kom til at ligge.
Vi ved reelt ikke , om foreningen overhovedet kom til at tage de nye baner i brug. Hverken de lokale aviser eller de kommunale sager giver svar på det spørgsmål.
Det sidste pip finder vi 6. maj 1905 i Silkeborg Avis, der bringer et referat fra foreningens ordinære generalforsamling.
== Sportsplads ved Marienlund ==
Selvom legepladsforeningen tilsyneladende havde mistet pusten, var der dog allerede en slags arvtager. Idrætsforeningen [[Fremad ]] havde nemlig siden 1900 “virket ved gymnastik om vinteren og sund friluftsidræt om sommeren, hvor man benyttede sig af “sportspladsen i Nordskoven”[[Nordskoven]]”.
Første gang “sportspladsen ved Marienlund” omtales i Silkeborg Avis er i april 1904, hvor Fremad netop markerede sin stiftelsesfest med alle former for atletik - men altså ikke boldspil.