Silkeborg Maskinfabrik Zeuthen & Larsen
Med etableringen af Interessentselskabet Silkeborg Maskinfabrik Zeuthen & Larsen i 1909 begyndte en ny epoke for det gamle Zeltners Jernstøberi i Vestergade 16. August Zeuthen (1862-1919) og Martin Larsen (1874-1956) havde begge en fortid hos Zeltners Efterfølgere. August Zeuthen havde været værkfører i virksomheden i 1890’erne og blandt andet udlært den unge maskinarbejder Martin Larsen. De to havde kortvarigt haft egen maskinfabrik på Torvet i Silkeborg, men deres gamle virksomhed fik dem tilbage først som lønnede direktører og fra 1909 som ejere. I daglig tale blev virksomheden blot omtalt som Silkeborg Maskinfabrik.
August Zeuthen og Martin Larsen fortsatte med at målrette produktionen til den ekspanderende mejerisektor. Ikke kun i Danmark – men over hele verden! Virksomheden kunne i 1904 fejre 50 års jubilæum, og den anledning blev brugt til at slå følgende kendsgerning fast: ”Vore maskiner er de mest kendte, såvel her hjemme som i alle mejeridrivende lande over hele jorden”. Hjemmemarkedet var blevet for lille, og verdenen lå åben for virksomheden i Silkeborg. På verdensudstillingen i Paris 1900 kunne europæerne se, amerikanerne præsenterer en verdenssensation inden for mejeridrift. Det nye vidunder havde det lange navn ”Kombinerede kærneværker og smøræltemaskiner”. Denne maskine kunne kombinere de to tidligere adskilte processer – kærning og æltning af smørret – i én og samme maskine. Hvis man ville være blandt de bedste i verden, så måtte man tage denne amerikanske udfordring op. Og det gjorde Silkeborg Maskinfabrik. Allerede i 1904 var Silkeborg Smørkærne klar til markedet. Smørkærnen var i teaktræ og indeholdt i øvrigt tidens mest avancerede tekniske udstyr. Silkeborg Smørkærne blev flagskibet fra Silkeborg Maskinfabrik de følgende årtier. I perioden 1905-1937 blev der solgt ikke færre end 4.000 smørkærner – i et utal af variationer – i Danmark og på verdensmarkedet. Silkeborg Maskinfabrik havde et alsidigt produktudvalg til mejerisektoren. Blandt meget andet var firmaets udvejningsvægt Fix noget af en succes.
Silkeborg Maskinfabrik holdt til på Vestergade 16 frem til 1919. Virksomheden brændte i 1914, men blev hurtigt genopført og udvidet. En mindre brand i 1919 var den direkte anledning til flytningen af virksomheden. Man drøftede muligheden af at flytte virksomheden til en af de jyske havnebyer – dog uden resultat. Silkeborg Maskinfabrik flyttede fra Vestergade til Jernbanevej lige syd for jernbanen i et helt ny fabrikskompleks tegnet af arkitekt Edv. Jensen. Fabrikskomplekset var spredt ud over et større areal fra Jernbanevej til Lyngbygade. Her var alt fra jernstøberi til modelsnedkeri. August Zeuthen døde i 1919. Virksomheden fortsatte som et dobbeltfamiliefirma, hvor Martin Larsen ejede halvdelen, mens Zeuthen-familien ejede den anden halvdel. August Zeuthens sønner, Charles og Richard, gik i deres fars fodspor og arbejdede livet ud i virksomheden som ingeniører med ansvar for henholdsvis det danske og internationale marked.
Silkeborg Maskinfabrik havde adresse på Jernbanevej fra 1919 til 1968/1975. Virksomheden var i mellemkrigsårene en solid og eftertragtet arbejdsplads. Her var man skærmet af for krise og arbejdsløshed. Silkeborg Maskinfabrik havde i 1914 omkring 150 ansatte, midt i 1920’erne var tallet ca. 250, i 1933 ca. 300 og i 1939 ca. 400. Her skete hele tiden nyt. Og de ansatte var tryg i ansættelsen.
Silkeborg Maskinfabrik lancerede i 1929 pladeapparatet Volta, og fabrikkens samarbejde med den italienske professor Stassano resulterede i en revolution inden for konsummælkeproduktionen i 1930’erne. Silkeborg Smørkærne af teaktræ fik i 1939 en afløser i rustfrit jern. Verdenskrigen satte dog en midlertidig bremse for udviklingen af smørkærner i rustfrit jern. Gennembruddet kom her først i 1950’erne og 1960’erne i form af Top-kærnen. Silkeborg Social-Demokrat kunne i april 1941 omtale stassaniseringsanlæggenes succes således: ”Den største verdensartikel har vel nok været stassaniseringsanlæg. I Danmark er denne mælkebehandling for drikkemælken langt den førende, og til udlandet har Silkeborg haft leverancer til ikke mindre end 35 forskellige lande i alle 5 verdensdele”. I artiklen omtales virksomheden slet og ret som ”Silkeborg”, og Silkeborg Maskinfabrik markedsførte sig over alt med ”Silkeborg” eller måske rettere ”det skæve Silkeborg”: Ordet Silkeborg stående lidt på skrå.
Silkeborg Maskinfabrik fik problemer under 2. verdenskrig. Produktionen måtte omlægges, og man producerede blandt andet gasgeneratorer og sparefyr.
Silkeborg Maskinfabrik kom stærkt tilbage efter verdenskrigen, og 100 års jubilæet i 1954 blev fejret med stor optimisme. Silkeborg Maskinfabrik ønskede at markere jubilæet ved blandt andet oprettelsen af Silkeborg Maskinfabriks Stiftelse på Solbakkevej.
Forholdet mellem ledelse og medarbejdere var generelt godt på virksomheden. Det var en smedearbejdsplads med stolte traditioner. Virksomheden leverede anlæg til markeder i Danmark og globalt. Til disse opgaver blev dygtige maskinarbejdere udsendt som montører. At være udsendt som montør krævede stor håndværksmæssig dygtighed og personlig selvstændighed. Montøren var så at sige på egen boldgade i det fremmede, og man forventede, at opgaven blev løst. Uanset det lokale bureaukrati og allehånde praktiske vanskeligheder. Alt skulle kunne ordnes med sytråd og et par søm – var holdningen.
Martin Larsen døde i 1956. Det familieejede interessentselskab bliver herefter ændret til Aktieselskabet Silkeborg Maskinfabrik. Martin Larsens svigersøn, H. Viggaard-Jensen, træder frem i virksomhedens ledelse. Og udviklingen fortsætter med udvidelse og omlægninger af produktionen på Jernbanevej. Det gamle støberi bliver nedlagt omkring 1960, og det tidligere modelsnedkeri rives ned for at gøre plads til en stor fabrikshal til arbejdet i det nye vidundermateriale, rustfrit jern.
Aktieselskabet Silkeborg Maskinfabrik bliver en kort parentes i historien, idet en ny epoke starter ved en fusion med en gammel konkurrent fra Horsens til virksomheden Paasch & Silkeborg Maskinfabrikker i 1962.
Reference: Niels Zeuthen: Fra Pasilacs barndom (i personalebladet Skueglasset i januar 1986) Keld Dalsgaard Larsen: Made in Silkeborg (i Silkeborg Museums Årsskrift 1995)
