Ændringer

'''[[Billede:silkeborgslot.jpg|thumb|300px|Denne rekonstruktionstegning indgår i [[Edv. Egeberg]]s trebindsværk om Silkeborg blev "pludselig" 461 år ældre'''Slot. Den viser, hvorrdan stedet kan have taget sig ud i den sene middelalder og renæssancen. Forrest stenhuset på sin egen banke adskilt fra borggården og bagerst staldgården. Til venstre [[Silkeborg Langsø]]. [[Til højre Gudenåen]].]]

Silkeborg blev grundlagt helt nøjagtigt forsommeren Slot lå ved [[Silkeborg Langsø]] i perioden ca. 1385-1726, og silkeborgenserne kan endnu ane slottets historiske eksistens på [[Slotsholmen]] ved [[Viborgbroen]] midt i det moderne Silkeborg. Ingen anden dansk Silkeborg Slot har givet navn til den senere by med blot en lidt anselig alder kan med så stor præcision datere sin oprindelsepå området - [[Silkeborg]].

Beviset blev fundet på "overtid" under prøveudgravningerne af Silkeborg Slot er anlagt i sommeren 2004højmiddelalderen. Her kunne arkæologerne trække resterne Undersøgelser af fem egetræsstolper opdet ældste træfundament gav en så præcis datering som forsommeren 1385. Altså i en tid fuld af uro og konflikter, og mange adelsfolk så sig derfor nødsaget til at anlægge borge på svært fremkommelige lokaliteter. I Midtjylland er tilsvarende anlæg fundet i [[Thorsø]] ved hjælp af [[Virklund]], [[Dynæs]] i [[Julsø]], ved [[Kongsø]] syd for [[Bryrup]], ved [[Søbygård Sø]] og ved [[Ilensborg]] nær [[Kongesbro]]. Det ældste Silkeborg har været en drendrokronologisk undersøgelse lille tilflugtsborg, men gennem årene - elektronsk årringedatering århundrederne - er man kommet frem udviklede Silkeborg Slot sig til det nøjagtige resultatet helt slotskompleks.

Stolperne stammer fra den første lille borg - "Silkeborg" - der senere udviklede sig Adelsmanden [[Erik Mus]] må have været initiativtageren til et større slotsanægdet ældste Silkeborg i 1385, og som byen har fået navn datteren [[Thore Mus]] arvede det eftersin far. Thore Mus forærede Silkeborg Slot er med andre ord grundlagt til Århus bispestol i dronning Margrethe den Førstes tid1414. Men overdragelsen fik mange juridiske komplikationer, og anlægget er karakteristisk for en række småborge, der blev opført først i 1532 var alle formaliteter på plads. 118 år skulle der gå, og kun fire år senere kom reformationen til Danmark, og kongen overtog alt kirkelig gods. Århus Bispestol udbyggede Silkeborg Slot, så det urolige 1300først i 1500-taltallet kunne fremstå i al sin storhed med Det Store Stenhus på Slotsholmen, Borggården og Staldgården.

Den første "Kongemagten havde Silkeborg" har været et næsten cirkelrundt anlæg med en diameter på 15 meter, og midt Slot i har der givetvis stået et tårnårene 1536-1664 og gjorde slottet til administrativt centrum for [[Silkeborg Len]].Der kan godt have været beboelser De mange krige i 1600-tallet tog hårdt på Silkeborg Slot og byggerier rigets finanser. Silkeborg Slots "Store Stenhus" på Slotsholmen blev skudt i grus midt i området endnu længere tilbage1600-tallet, men og det er usandsynligt, det vil have været fik lov at forfalde. De øvrige bygningsanlæg blev nødtøftigt sat i form af en borg, som byen jo altså har navn efter, mener museumsinspekør Christian Fischerstand.

Og han mener ogsåKongen overdrog Silkeborg Slot i 1664 til en af sine store kreditorer, [[Christian Fischer]]. Fischer-familien havde Silkeborg Slot i årene 1664-1720. Kongemagten havde en tilbagekøbsret til Silkeborg Slot, og kongen gjorde brug heraf i 1720, og de tilbageblevne bygninger blev brugt til at der givetvis huse nogle af hærens ryttere. Men Slottets tid som slot var på det senere relativt store slotsanlæg ligger meget interessant tidspunkt forlængst forbi, og da kongen igen solgte Silkeborg i 1767, var det gamle slot en ruinbunke. Den nye ejer, [[ritmester Hoff]] hentede en del byggemateriale til sin nye ejendom, Silkeborg Hovedgård, i ruinbunken fra det tidligere Silkeborg Slot. Og da [[Michael Drewsen]] i 1840'erne skulle opføre [[Silkeborg Papirfabrik]] blev der også hentet materiale endnufra slotsruinerne, som venter blandt andet blev brugt til fundamentsmateriale. På den måde kan man hævde, at Silkeborg Slot på flere måder har været med til at blive fundet lægge grunden til [[Silkeborg Hovedgård]], Silkeborg Papirfabrik og dateretdermed også Silkeborg by. Udgravningsleder Silkeborg Slot forandrede sig gennem hele tiden i sin levetid. I sin glansperiode fra ca. 1500-1650 bestod Silkeborg Slot af Det Store Stenhus på Slotsholmen, Borggården og Staldgården. De tre anlæg lå i forlængelse af hinanden med en voldgrav imellem sig. Desuden var der andre anlæg med tilknytning til Silkeborg Slot, blandt andet driftsbygninger, [[Silkeborg Kro]] og en række håndværkshuse.  Silkeborg Slot havde en særlig herlighedsværdi ved at ligge midt i en storslået natur med gode jagtmuligheder. Især kongerne Frederik II og Christian IV kom jævnligt til Silkeborg for at nyde jagtens glæde og spænding. Når kongen og dronningen gæstede Silkeborg, indlogerede de sig i Det Store Stenhus. Til daglig stod Det Store Stenhus ellers tomt. Borggården var et firlænget anlæg i bindingsværk. Her boede lensherren og stedets personale. Og her var også borgens fangehul, hvor forbrydere kunne havne indtil domsfældelsen faldt.  Staldgården var et trelænget anlæg med blandt andet ridestalde og masser af plads til forråd af f.eks. korn. Silkeborg Slot var som administrativt center også stedet, hvor den lokale befolkning skulle indlevere skatter i naturalier, f.eks. korn og dyr. Silkeborg Slot skulle derfor have faciliteter til at opbevare disse skatter, ind til de kunne transporteres videre.  Silkeborg Slot sank i grus, og det samme gjorde det historiske kendskab til slottet. Da Silkeborg Papirfabrik og [[Silkeborg Handelsplads]] blev etableret i 1844-46 troede de første nybyggere, at ruinbunken bagved Papirfabrikken var rester fra et gammelt kloster. Den menneskelige nysgerrighed gælder imidlertid også den lokale historie, og Silkeborg fik med årene bedre styr på byens forhistorie med Silkeborg Slot. Medvirkende hertil var fabriksejer [[N. C. Strøybergs]] udgravninger af Slotsholmen i 1880-82 med hjælp fra J.B. Løffler, [[Edv. Egeberg]]s store trebindsværk om Silkeborg Slot, Nationalmuseets udgravninger under Ebbe C. Norn i 1949-51, Silkeborg Museums prøvegravninger i 1981 og prøvegravninger ved Århus Universitet og Silkeborg Museum i årene 2004-05.  Silkeborg by og silkeborgenserne har været middelalderarkæolog Jens Vellevflere gange vedkendt sig den historiske arv fra Silkeborg Slot. [[Silkeborg købstad]] var en realitet i 1900, Institut og [[Silkeborgs byvåben]] kom til at rumme en bispehue, Silkeborg Slot og Gudenåens vand. Byvåbnet er en illustration til [[Hvordan Silkeborg fik sit navn| sagnet]] om Silkeborg, hvor grundlæggelsen af Silkeborg Slot er omdrejningspunktet. Silkeborg markerede sit 25 års jubilæum som købstad i 1925 med at udgive Edv. Egebergs store trebindsværk om Silkeborg Slot.  Silkeborg Papirfabrik lukkede produktionen i 2000, og hele området overgik til andre formål. Under denne proces trådte Silkeborg Slotsområdet mere tydeligt frem for silkeborgenserne, og interessen for slottets historie blev vakt på ny. [[Midtjyllands Avis]] ved journalist [[Ove Rabøl]] bragte i 2004 en række artikler om Silkeborg Slot, og artiklerne blev i december 2004 samlet i et indstik i Midtjyllands Avis. De nye arkælologiske udgravninger ved Afdeling for Middelalderarkæologi ved Århus Universitetog Silkeborg Museum gav ny viden om det gamle slot, blandt resultaterne var en datering af etableringen til maj 1385. [[Silkeborg Museum]] kunne i 2008 åbne en stor særudstilling om Silkeborg Slot, som præsenterede de genstande og udgravninger sker den viden, som eftertidens silkeborgensere har erhvervet om Silkeborg Slotstiden. [[Silkeborg Kommune]] og [[Silkeborg Skovdistrikt]] er efter år 2000 gået i samarbejde gang med en renovering af Slotsområdet, således at det også rent fysisk bliver mere synligt i nutidens bybillede.  ==Se også:==* [[Silkeborg MuseumSlot - ejere og lensmænd]] * [[Hvordan Silkeborg fik sit navn]]  * [[Silkeborg (stednavnet)]] ==Litteratur==Egeberg Edv.Egeberg: Silkeborg Slot bind 1-3 (1923-24) Knud Bjerring Jensen: Silkeborg Slot (i Silkeborg Museums Årsskrift 2008) ==Ekstern henvisning== [http://www.silkeborgslot.dk Silkeborg Slot]