Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Kongemagten havde Silkeborg Slot i årene 1536-1664 og gjorde slottet til administrativt centrum for Silkeborg Len. De mange krige i 1600-tallet tog hårdt på Silkeborg Slot og rigets finanser. Silkeborg Slots "Store Stenhus" på Slotsholmen blev skudt i grus midt i 1600-tallet, og det fik lov at forfalde. De øvrige bygningsanlæg blev nødtøftigt sat i stand.
Kongen overdrog Silkeborg Slot i 1664 til en af sine store kreditorer, Christian Fischer. Fischer-familien havde Silkeborg Slot i årene 1664-1720. Kongemagten havde en tilbagekøbsret til Silkeborg Slot, og kongen gjorde brug heraf i 1720, og de tilbageblevne bygninger blev brugt til at huse nogle af hærens ryttere. Men Slottets tid som slot var på det tidspunkt forlængst forbi, og da kongen igen solgte Silkeborg i 1767, var det gamle slot en ruinbunke. Den nye ejer, ritmester Hoff hentede en del byggemateriale til sin nye ejendom, Silkeborg Hovedgård, i ruinbunken fra det tidligere Silkeborg Slot. Og da Michael Drewsen i 1840'erne skulle opføre Silkeborg Papirfabrik blev der også hentet materiale fra slotsruinerne, som blandt andet blev brugt til fundamentsmateriale. På den måde kan man også hævde, at Silkeborg Slot på flere måder har været med til at lægge grunden til Silkeborg Hovedgård, Silkeborg Papirfabrik og dermed også Silkeborg by.
Silkeborg Slot forandrede sig hele tiden i sin levetid. I sin glansperiode fra ca. 1500-1650 bestod Silkeborg Slot af Det Store Stenhus på Slotsholmen, Borggården og Staldgården. De tre anlæg lå i forlængelse af hinanden med en voldgrav imellem sig. Desuden var der andre anlæg med tilknytning til Silkeborg Slot, blandt andet driftsbygninger, Silkeborg Kro og en række håndværkshuse.
