Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Staldgården var et trelænget anlæg med blandt andet ridestalde og masser af plads til forråd af f.eks. korn. Silkeborg Slot var som administrativt center også stedet, hvor den lokale befolkning skulle indlevere skatter i naturalier, f.eks. korn og dyr. Silkeborg Slot skulle derfor have faciliteter til at opbevare disse skatter, ind til de kunne transporteres videre.
Silkeborg Slot sank i grus, og det samme gjorde det historiske kendskab til slottet. Da Silkeborg Papirfabrik og Silkeborg Handelsplads blev etableret i 1844-46 troede de første nybyggere, at ruinbunken bagved Papirfabrikken var rester fra et gammelt kloster. Den menneskelige nysgerrighed gælder imidlertid også den lokale historie, og det varede ikke længe, før Silkeborg fik med årene bedre styr på byens forhistorie med Silkeborg Slot. Medvirkende hertil var papirfabrikejer N.C. Strøybergs udgravninger af Slotsholmen i 1880-82 med hjælp fra J.B. Løffler, Edv. Egebergs store trebindsværk om Silkeborg Slot, Nationalmuseets udgravninger under Ebbe C. Norn i 1949-51, Silkeborg Museums prøvegravninger i 1981 og endelig prøvegravninger ved Århus Universitet og Silkeborg Museum i årene 2004-05.
Silkeborg by og silkeborgenserne har på flere gange vedkendt sig den historiske arv fra Silkeborg Slot. Silkeborg købstad var en realitet i 1900, og Silkeborgs byvåben kom til at rumme en bispehue, Silkeborg Slot og Gudenåens vand. Byvåbnet er en illustration til sagnet om navnet Silkeborg. Silkeborg markerede sit 25 års jubilæum som købstad i 1925 med at udgive Edv. Egebergs store trebindsværk om Silkeborg Slot.
