Ændringer

Silkeborg Teglværk

84 bytes tilføjet, 20. nov 2014, 13:55
'''Afskrift fra ÅRHUSBAKKEN mennesker og fortællinger'''
<div style="border: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">
Silkeborg voksede og voksede. Byen var en permanent byggeplads. De mange nye huse krævede mursten og tagsten i uanede mængder. Og de skulle produceres lokalt. Det var umuligt med tidens transportmidler at fragte disse byggematerialer langvejs fra.
Teglværker fandtes rundt omkring på egnen. I Lysbro fandtes flere teglværker. Ved Ørnsø lå også et teglværk, skønt det var noget ustabil i sin produktion. Men den lokale produktion forslog ikke.
Først gerådede aktieselskabet ud i en kontravers med den lokale fagbevægelse omkring nogle arbejdskontrakter, og dernæst satte den landsdækkende storlockout en dæmper for byggeri og igangsættelse. Men hen på sensommeren 1899 var initiativet så fremskredent, at den lokale presse kunne berette om den nye virksomhed på bakken oven for papirfabrikken og kuranstalten.
Samtiden var imponeret. Teglværket var morderne med ringovn, dampmaskine (40HK) og ælte og skæremaskine. Teglmester Niebuhr fik bolig ved teglværket og der blev anlagt stald med foderplads. Arbejdsstyrkens størrelse var lokalpressen mere usikker på. Men et sted mellem 12 og20 mand kunne regne med arbejde på Silkeborg Teglværk i højsæsonen. Om vinteren var der kun arbejde til ca. 6 mand. Lønnen ville blive på 20-24 kr. om ugen – fortrinsvis tjent på akkord. Timelønnen var på 30 øre, og den daglige arbejdstid normalt 10 timer.
Den daglige produktion var sat til ca. 25.000 sten. Ringovnen havde 14 kamre, hver med plads til 8-9000 sten. Store tørrelader kunne rumme hver 100.000 sten. Ler skulle der være nok af. I hvert fald til de kommende 100 år blev det beroligende meddelt. Den lokale presse havde svært ved at undertrykke en vis bekymring for, om en sådan gigantisk lokal satsning kunne gå. Etableringsudgifterne på 85.000 -100.000 blev nævnt. Det var bare at håbe, at initiativet bar frugt – til glæde og gavn for ejerne, de ansatte og Silkeborg. Aktieselskabet havde omkring 1900 en aktiekapital på 40.000 kr. fordelt på 80 aktier, hver lyende på 500 kr. Bestyrelsen var alle lokale mænd: murermester Chr. Nielsen, tømmermester N.P. Nielsen, murermester J.P. Nielsen og direktør L. Jørgensen. Silkeborg Teglværk lukkede i 1936/1941. </div>
Bureaukrat, administrator
2.018
redigeringer