Ændringer

Da der så skete et præsteskift i Silkeborg, og man fik den grundtvigske F. V. Viberg i 1874, blev planerne helt stillet i bero. Og de kom først op igen, da den grundtvigske kreds ikke fandt noget tilknytningspunkt ved Silkeborg Kirke, hvor sognepræsten var syg og den indremissionske hjælpepræst helt afvisende. 1912 besluttedes på et møde i Højskoleforeningens sal at danne en grundtvigsk valgmenighed. Silkeborg Avis skrev dagen efter, at denne kunde betragtes som en Kendsgerning, når det lykkes at finde den rette Mand til at være Menighedens Præst". Forstander Vinther var en drivende kraft og fandt hurtigt frem til P. M. Munch, der var præst i Høje Tåstrup, og som måske i højere grad end godt var, følte det som en pligt at komme til Silkeborg.

Der blev købt grund og bygget præstebolig med konfirmandstue og mindre mødelokale på Vestergade og de næste 22 år frem til 1934 var Munch valgmenighedens præst. Valgmenighedsfolkene var stadig medlemmer af folkekirken og havde flere pladser i Silkeborg Menighedsråd.