Ændringer

Sidst i maj 1900 holdt [[Silkeborg byråd Byråd]] et møde, hvor etableringen af et vandværk i Silkeborg var på dagsordenen. Med sig til mødet havde byrådet en udtalelse fra ingeniør Hangaard. Ifølge denne kunne der ikke skaffes tilstrækkeligt med vand ved boring. Man måtte hente vandet fra en sø. Den eneste sø, der ifølge ingeniøren kunne bruges til drikkevand, var [[Almindsø]]. De andre søer var for forurenede af udledninger, bl.a. fra sygehuset. På mødet besluttede man at undersøge Almindsøs vandkvalitet. Byrådsformanden udtalte i øvrigt, at der ikke var penge til etablering af et vandværk.

I juli 1900 vurderede byrådet analysen af Almindsøs vandkvalitet. Analysen blev lavet af Steins Laboratorium. Ifølge [[Silkeborg Folkeblads Folkeblad]]s gengivelse fortalte analysen, at der ikke var noget ”kemisk” at indvende mod vandet i Almindsø. Der var dog ingen, der kunne vide, om det vedblev at være sådan. Om vandet kunne man iøvrigt sige, at det var blødt, og at det ikke havde den ”friskhed”, som vand på større dybde havde. Vandet skulle under alle omstændigheder filtreres.

I september 1900 opridsede [[Silkeborg Socialdemokrat ]] vandforsyningens situation. Vandforsyningen foregik endnu på gammeldags maner. Fra en mængde mere eller mindre forældede brønde hentedes vandet til både husholdningsbrug, vask og rengøring. Mange brønde gennemsivedes af mosevand og udgjorde en sundhedsfare , hvis vandet ikke kogtes. Ifølge avisen burde byrådet tage etableringen af et vandværk meget alvorligt. Ikke kun pga. sundhedsfaren men også så ildebrande blev lettere at slukke.Flere ingeniører kom i den efterfølgende tid med tilbud på etablering af et vandværk , men byrådet vurderede overordnet set , at pengene for tiden var ”for dyre”.

Sidenhen satte byrådet byggeriet af vandværket i gang. En mild vinter 1904 til 1905 gjorde, at etableringen skred hurtigere frem end ventet. Onsdag d. 13. august 1905 indbød byrådets vandværksudvalg til en festlighed i forbindelse med vandværkets færdiggørelse på [[Gudenåvej]]. Ingeniør Hangaards vurdering fem år tidligere viste sig ikke at holde stik. En kilde på Skovridergårdens [[Skovridergården]]s mark syntes at have mere end rigeligt vand til , at ikke kun den gamle bykerne men også nyere omkringliggende gader kunne forsynes med vand i mange år fremover.

Fra kilden pumpedes vandet enten direkte ud til forbrugerne eller til vandtårnet på Gudenåvej, der kunne holde 3.000 tønder vand. Kildebrønden var fire alen bred og 10 alen dyb med en normal vandstand på 8 fod. Pumperne blev drevet af to dampmaskiner, hvoraf den ene var reserve. Dampmaskinerne kunne hver yde 19 hestekræfter , og de kunne hver pumpe 12.000 tønder vand i døgnet. Der pumpedes fire timer i døgnet, og hvis forbrugernes behov var dækket, pumpes pumpedes vandet op i vandtårnet, 107 fod højere end kildens niveau. Der blev kalkuleret med, at der skulle pumpes vand op svarende til en tønde vand pr. individ pr. døgn. Vandet blev pumpet ud i et forsyningsnet på i alt 32.000 fods længde. == Fordelene ==Vandet fra kilden behøvede, imodsætning til Almindsø-vandet, ikke at blive filtreret. Det mere stabile vandtryk gjorde i øvrigt, at kloakkerne var nemmere at skylle rene, at forbrugeren ikke behøvede at hente vand op i lejlighederne, og at der kun var 150 alen mellem brandhanerne.

Silkeborg Folkeblad, Silkeborg Socialdemokrat, [[Silkeborg Dagblad]],