I oktober 1901 gengav Silkeborg Folkeblad endnu et byrådsmøde. Stadsingeniør Korsgaard havde foreslået en bevilling på 3.000 kr. til indledende undersøgelser af etablering af et vandværk. Flere byrådsmedlemmer syntes, det var for dyrt. ”Et vandværk kan være meget godt men næppe påtrængende”, citeredes et byrådsmedlem. Og vandet i Almindsø var jo fundet godt, hvis det filtreredes. Det fremhævedes, at et vandværk i øvrigt ikke skulle være en byrde for kommunen, idet det gennem afgiftsopkrævninger kunne hvile økonomisk i sig selv. Herunder kunne man så også lægge udgifterne til en forundersøgelse. Vandværket ville ifølge nogle byrådsmedlemmer blive mere økonomisk rentabel, end man skulle tro. Et vandværk ville medføre færre udgifter til brande, kloakvedligehold og til at bære vand op i lejlighederne. På byrådsmødet vedtoges det, at ingeniør Korsgaard skulle fortælle, hvad de 3.000 kr. skulle gå til, hvilken vandafgift andre byer havde og Silkeborgs borgere skulle spørges, om de var villige til at betale en sådan vandafgift.
== Byggeriet sætte sættes i gang og indvielse ==Sidenhen satte byrådet byggeriet af vandværket i gang. En mild vinter 1904 til 1905 gjorde, at etableringen skred hurtigere frem end ventet. Onsdag d. 13. august 1905 indbød byrådets vandværksudvalg til en festlighed i forbindelse med vandværkets færdiggørelse på Gudenåvej. Ingeniør Hangaards vurdering fem år tidligere viste sig ikke at holde stik. En kilde på Skovridergårdens mark syntes at have mere end rigeligt vand til at ikke kun den gamle bykerne men også nyere omkringliggende gader kunne forsynes med vand i mange år fremover.
== Det nye vandværks kapacitet ==