Silkeborglærernes Feriekoloni Ahl Hage

Fra WikiSilkeborg
Version fra 19. jun 2015, 09:18 af Ole Bech (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Silkeborglejrens spisesal, ca. 1949

Tanken om at oprette en ferielejr for skolebørn i Silkeborg blev første gang formuleret af overlærer Poul Nord på et fælleslærerrådsmøde i oktober 1942.

Kort tid efter stiftedes ”Silkeborglærernes Feriekoloni” med det formål at sikre at ubemidlede børn kunne komme på feriekoloni – eller såkaldt svagbørnskoloni. Helt fra starten var det tanken, at der skulle skaffes midler til at få bygget en egentlig lejr.

Man sørgede dog alligevel for at sende børn på lejr de efterfølgende somre: i 1943 til Saksild, i 1944 til Borup Vandmølle, i 1946 til Skals Højskole og i 1947 til Vester Vedsted Efterskole.

Samtidig med afholdelsen af disse feriekolonier søgte foreningen efter et mere permanent sted til at bygge en hytte. Allerede i 1943 var man så heldige, at Ebeltoft byråd stillede en grund til rådighed for foreningen ved Ahl Hage Strand, der ligger et par kilometer uden for Ebeltoft. Tidernes ugunst forhindrede imidlertid, at der kunne bygges her og nu.

Det voldte en del problemer at få finansieret de gode hensigter. De første år klarede man sig med husstandsindsamlinger, tilskud fra byens fagforeninger og private bidrag – bl.a. fra byens lærere. Og da Silkeborg By ved 100 års jubilæet i 1946 skænkede foreningen 35.000 kr. kunne man så småt begynde at tænke på erhverve egnede bygninger. Da muligheden opstod købte man to tyske barakker for 20.000 kr. – en stor officersbarak fra det tyske hovedkvarter på Silkeborg Bad og en noget mindre, der havde stået på Århusvej. Lejren med de ”nye” barakker blev indviet 30. juni 1948 og dagen rykkede de første feriebørn ind. Efter få år blev Silkeborglejren også benyttet til almindelige lejrskoleophold for kommunens skoler.

Det hurtigt klart, at man havde brug for et fast indtægtsgrundlag for at kunne drive lejren. I efteråret 1946 indkaldte foreningen derfor en række lokale organisationer til et møde, hvor man ville lodde stemningen for afholdelse af en børnehjælpsdag. De fremmødte bakkede op om idéen og resultatet blev, at der blev afholdt en børnehjælpsdag allerede i juni 1947. De følgende årtier blev tilskuddet fra Børnehjælpsdagen i Silkeborg hovedhjørnestenen i finansieringen af feriekoloniopholdene. Med tiden overtog Silkeborg Kommune dog det økonomiske ansvar for lejren.

Feriekolonien blev ledet af en bestyrelse valgt af lærerne i Silkeborg Kommune. I begyndelsen af 1960’erne måtte man erkende, at interessen for dette stykke socialarbejde var kølnet. Man besluttede derfor at arbejde med en bestyrelse valgt blandt repræsentanter for de enkelte skoler på en årlig generalforsamling. Denne konstruktion fortsatte efter kommunens overtagelse.

Silkeborg Lærernes Feriekoloni blev med sine gode beliggenhed flittigt brugt som feriekoloni og lejrskole gennem årene. I løbet af 1970’erne stod det efterhånden klart, at der var brug for mere tidssvarende forhold på stedet – bl.a. I 1978 blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe som skulle komme med forslag til en modernisering. Først 10 år senere - i 1988 – blev udbygnings- og renoveringsplanerne realiseret. Man kunne da præsentere renovering og nyindretning af de eksisterende bygninger, et moderne køkken og en ny tilbygning med 16 4-mandsværelser.

Arkiv

Silkeborglærernes Feriekoloni Ahl Hages arkiv findes i Silkeborg Arkiv (A910)