Ændringer
Fra WikiSilkeborg
/* Forslag fra Silkeborg og Omegns Avis */
[[Billede:Silkeborg_byvaaben_opr.jpg|thumb|400px|Oprindeligt byvåben fra 1900, tegnet af Anton Rosen]]
[[Billede:Silkeborg_byvaaben_ny.jpg|thumb|400px|Nuværende byvåben]]
Silkeborgs byvåben har øverst et skjold sølvskjold med en bispehueguldbispehue, i midten en rød borg og nederst nogle blå streger, som illuderer skal illudere vand - [[Gudenåen]]. For at forstå byvåbnet er det nødvendigt at kende til [[Silkeborg (sagnet)| sagnet]] om, hvorfor [[Silkeborg Slot]] blev anlagt netop her i middelalderen.
Sagnet fortæller, at engang da biskop Peder (eller Silke) sejlede på [[Silkeborg Langsø| søen]]) og overvejede, hvor han skulle bygge sit slot, tog han resolut sin bispehue af og satte den på søen med ordene "Hvor min hue driver i land, der vil jeg lade mit slot bygge". Og netop der lod han så [[Silkeborg Slot]] opføre.
==Ernst Warmings forslag fra 1884==Allerede i 1884 var birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel| Drechsel]] fremme med et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var udformet af byens tandlæge [[Ernst Warming]], som bl.a. havde taget udgangspunkt i det gamle sagn. Her ses, foruden bispehuen og borgen, en y-formet strøm, som en stiliseret gengivelse af Gudenåen med langsøens [[Silkeborg Langsø]]s tilløb, et træ som symbolet på de store skove og et tandhjul, der symboliserer den fremblomstrende industri.
Dette forslag blev imidlertid aldrig ført ud i livet - og det blev hverken omtalt i de samtidige aviser eller i kommunens arkivsager. Måske erkendte Drechsel, at når Silkeborg endnu ikke var købstad, ville det ikke være muligt for byen at få sit eget byvåben.
==Anton Rosens forslagForslag fra Silkeborg og Omegns Avis==18. maj 1892 præsenterede den nye lokale avis [[Silkeborgog Omegns Avis]] blev købstad i 1900, og den unge købstad ønskede i den forbindelse et byvåbensin titelvignet. Valget faldt på et forslag af arkitekten Avisens redaktør, [[Anton RosenK. Bønnelycke]]skrev, der stod bag en del byggerier i byen at han samtidig håbede, at titelvignetten kunne blive ophøjet til byens officielle våben. Sådan gik det imidlertid ikke - avisen gik ind ganske få måneder senere og som allerede før år 1900 havde brugt samme illustration "byvåbnet" gik i flere sammenhængeglemmebogen.
Ideen til våbnets detaljer skyldtes malermester C. P. Hansen, der i øvrigt var mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen. Tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup fra Fyn. Den er en tolkning af et digt skrevet til lejligheden af postmesterinde [[Caroline Petersen]], som i poetiske vendinger opsummerer Silkeborgs historie.
==Anton Rosens byvåben==
Da [[Silkeborg]] blev købstad i 1900, ønskede byrådet at markere byens ny status med et byvåben. Allerede på det første møde - 6. janaur 1900 - blev spørgsmålet behandlet af byrådet. Valget faldt på et forslag af arkitekten [[Anton Rosen]], der stod bag en del byggerier i byen og som allerede før år 1900 havde brugt samme illustration i flere sammenhænge.
Første gang han benyttede motivet var i 1896 på [[Håndværkerforeningen]]s smukke bygning på Torvet. I 1898 lod han det figurere på murermester Chr. Nielsens statelige bygning i Vestergade 9A fra 1898 (i dag [[Ørne Apotek]]). Desuden figurerede det på Borgerskolens gymnastiksal, gasværksbestyrerens bolig og på kødkontrolstationen.
==Byens vartegn==
Da det først var blevet byens officielle vartegn blev kommunale bygningers officielle status ofte markeret ved at byvåbnet blev placeret centralt på bygningen - f.eks. på amtsygehuset i 1902 og på Søndegadeskolen i 1944.
Endelig brugte også [[Silkeborg Bank]] logoet i sit virke i en lang periode før og efter år 1900.
Den nye Silkeborg Kommune, der opstod pr. 1.1.2007 ved en sammenlægning af [[Silkeborg Kommune|Silkeborg]], [[Kjellerup Kommune|Kjellerup]], [[Them Kommune|Them]] og [[Gjern Kommune|Gjern]] Kommuner bruger den tidligere Silkeborg Kommunes byvåbeni en rentegnet udgave.
[[Kategori:Kommunal virksomhed]]