Ringvejens forløb blev bestemt af terrænforholdene og kom i det store hele til at følge allerede eksisterende småveje fra [[Gudenå]] i øst til [[Lysbro]] i vest. Anlæggelsesarbejdet var delvist et beskæftigelsesprojekt i 1950'ernes arbejdsløshedsplagede Silkeborg.
Man startede allerede i det små i 1942 på en strækning ved Lysbro, men først i 1952 kom projekteringen af hele vejforløbet. 9. december 1960 kunne man så markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var landets længste omfartsvej.
Strækningen fra [[Kærsgårdsvej]] til [[Ansvej]] stod færdig allerede i 1955. Her førte broer [[Kjellerup-banen]] og [[Viborgvej]] over den nye ringvej.
Den Men [[Østre Ringvej]] - den sidste strækning fra Ansvej mod øst tog stod først færdig i 1960. Den havde taget længere tidat anlægge, blandt andet fordi der skulle bygges to broer - over Gudenåen og over [[Langå-banen]]. Det store anlægsarbejde krævede enorme opfyldningsarbejder, og man havde hentet så meget sand i [[Hårup Sande]], at [[Schoubyes Sø]] opstod.
Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - [[Søndre Ringvej]] - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem [[Kobskoven]] forbi [[Almindsø]] til [[Horsensvej]].