Som løsning på Silkeborgs store, trafikale problemer i efterkrigstiden, tog man fat på anlæg af en ringvej nord om byen, som skulle aflaste midtbyens gader for gennemgående og tung trafikpå hovedvejen fra Århus til Ringkøbing ([[Hovedvej 15]]). Desuden var det planen, at et ringvejssystem skulle fungere som tilkørselsvej til det industrikvarter, som skulle anlægges omkring [[Kejlstrupvej]]. Anlæggelsen af ringvejen betød, at Silkeborg udviklede sig til en moderne industriby.
Ringvejens forløb blev bestemt af terrænforholdene og kom i det store hele til at følge allerede eksisterende småveje fra [[Gudenå]] i øst til [[Lysbro]] i vest. Anlæggelsesarbejdet var delvist et beskæftigelsesprojekt i det 1950'ernes arbejdsløshedsplagede Silkeborg.
[[Vestre Ringvej]] og [[Nordre Ringvej]] blev først anlagt. Man startede allerede i det små i 1942 på en strækning ved Lysbro, men først i 1952 kom projekteringen af hele vejforløbet. 9. december 1960 kunne man markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var landets længste omfartsvej.
Strækningen fra [[Kærsgårdsvej]] til [[Ansvej]] stod færdig i 19559. Her førte broer [[Kjellerup-banen]] og [[Viborgvej]] over den nye ringvejdecember 1960 kunne man så markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var landets længste omfartsvej.
Den sidste strækning Nordre Ringvej - strækningen fra Ansvej mod øst tog længere tid, blandt andet fordi der skulle bygges en stor bro over Gudenåen og desuden en bro over [[Langå-banenKærsgårdsvej]]. Det store anlægsarbejde krævede enorme opfyldningsarbejder, og man havde i til [[Hårup SandeAnsvej]] hentet sand så meget sand, stod færdig allerede i 1955. For at sikre en uhindret trafik var der bygget broer både til [[Kjellerup-banen]] og til [[Schoubyes SøViborgvej]] opstod.
Men [[Østre Ringvej]] - den sidste strækning fra Ansvej mod øst stod først færdig i 1960. Den havde taget længere tid at anlægge, blandt andet fordi der skulle bygges to broer - den ene [[Ringvejsbroen]] over Gudenåen og den anden over [[Langå-banen]]. Det store anlægsarbejde krævede enorme opfyldningsarbejder, og man havde hentet så meget sand i [[Hårup Sande]], at [[Schoubyes Sø]] opstod. Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - [[Søndre Ringvej ]] - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem [[Kobskoven ]] forbi Almindsø [[Almind Sø]] til [[Horsensvej]].
Det første led i denne del af omfartsvejen blev faktisk påbegyndt allerede i 1942, da man byggede viaduktanlægget over banerne. Da dette projekt var færdigt i 1953, opstod Nørre Allé.
Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over Kærsgårdsbroen til Vestre Ringvej - blev indviet i 1972. Indtil da var forbindelsen ad den nuværende Kalgårdsvej.
Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over [[Kærsgårdsbroen]] til Vestre Ringvej - blev indviet i 1972. Indtil da var forbindelsen ad den nuværende [[Kalgårdsvej]]. Ved etableringen af Silkeborgs ringvejssystem ændredes forløbet af [[Hovedvej 15]] og [[Hovedvej 52]]. Vejdirektoratet etablerede seks lysreguleringer ved ringvejskrydsene i 1972. I 1970'erne udbyggedes industrikvartererne og det blev nødvendigt med etablering af endnu et vejsystem til trafikaflastning - det blev til anlægget af [[Vestre Højmarksvej]], [[Nordre Højmarksvej]] og [[Østre Højmarksvej]]. I foråret 2009 er blev det blevet besluttet at anlægge "Motorvej Herning – Århus” ved Silkeborg [[Silkeborgmotorvejen]]" eller motorvejen Funder- den såkaldte kombi-linienLåsby i [[Kombilinien]]. Denne strækning forventes åbnet i 2016. [[Kategori:Gader & Veje]]