Som løsning på Silkeborgs store, trafikale problemer i efterkrigstiden tog man fat på anlæg af en ringvej nord om byen, som skulle aflaste midtbyens gader for gennemgående trafik på hovedvejen fra Århus til Ringkøbing([[Hovedvej 15]]). Desuden var det planen, at et ringvejssystem skulle fungere som tilkørselsvej til det industrikvarter, som skulle anlægges omkring [[Kejlstrupvej]]. Anlæggelsen af ringvejen betød, at Silkeborg udviklede sig til en moderne industriby.
Ringvejens forløb blev bestemt af terrænforholdene og kom i det store hele til at følge allerede eksisterende småveje fra [[Gudenå]] i øst til [[Lysbro]] i vest. Anlæggelsesarbejdet var delvist et beskæftigelsesprojekt i 1950'ernes arbejdsløshedsplagede Silkeborg.
[[Vestre Ringvej]] og [[Nordre Ringvej]] blev først anlagt. Man startede allerede i det små i 1942 på en strækning ved Lysbro, men først i 1952 kom projekteringen af hele vejforløbet.
9. december 1960 kunne man så markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var landets længste omfartsvej.
Strækningen Nordre Ringvej - strækningen fra [[Kærsgårdsvej]] til [[Ansvej]] stod færdig allerede i 1955. Her førte For at sikre en uhindret trafik var der bygget broer både til [[Kjellerup-banen]] og til [[Viborgvej]] over den nye ringvej.
Den Men [[Østre Ringvej]] - den sidste strækning fra Ansvej mod øst tog stod først færdig i 1960. Den havde taget længere tidat anlægge, blandt andet fordi der skulle bygges to broer - den ene [[Ringvejsbroen]] over Gudenåen og den anden over [[Langå-banen]]. Det store anlægsarbejde krævede enorme opfyldningsarbejder, og man havde hentet så meget sand i [[Hårup Sande]], at [[Schoubyes Sø]] opstod.
Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - [[Søndre Ringvej]] - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem [[Kobskoven]] forbi [[AlmindsøAlmind Sø]] til [[Horsensvej]].
Det første led i denne del af omfartsvejen blev faktisk påbegyndt allerede i 1942, da man byggede viaduktanlægget over banerne. Da dette projekt var færdigt i 1953, opstod Nørre Allé.
Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over [[Kærsgårdsbroen]] til [[Vestre Ringvej]] - blev indviet i 1972. Indtil da var forbindelsen ad den nuværende [[Kalgårdsvej]].
Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over [[Kærsgårdsbroen]] til Vestre Ringvej - blev indviet i 1972. Indtil da var forbindelsen ad den nuværende [[Kalgårdsvej]]. Ved etableringen af Silkeborgs ringvejssystem ændredes forløbet af [[Hovedvej 15]] og [[Hovedvej 52]]. Vejdirektoratet etablerede seks lysreguleringer ved ringvejskrydsene i 1972. I 1970'erne udbyggedes industrikvartererne og det blev nødvendigt med etablering af endnu et vejsystem til trafikaflastning - det blev til anlægget af [[Vestre Højmarksvej]], [[Nordre Højmarksvej]] og [[Østre Højmarksvej]]. I foråret 2009 blev det besluttet at anlægge "Motorvej Herning – Århus” ved Silkeborg - den såkaldte kombi[[Silkeborgmotorvejen]]" eller motorvejen Funder-linieLåsby i [[Kombilinien]]. Denne strækning forventes åbnet i 2016.
[[Kategori:Gader & Veje]]