Som løsning på Silkeborgs store, trafikale problemer i efterkrigstiden tog man fat på anlæg af en ringvej nord om byen, som skulle aflaste midtbyens gader for gennemgående trafik på hovedvejen fra Århus til Ringkøbing([[Hovedvej 15]]). Desuden var det planen, at et ringvejssystem skulle fungere som tilkørselsvej til det industrikvarter, som skulle anlægges omkring [[Kejlstrupvej]]. Anlæggelsen af ringvejen betød, at Silkeborg udviklede sig til en moderne industriby.
Ringvejens forløb blev bestemt af terrænforholdene og kom i det store hele til at følge allerede eksisterende småveje fra [[Gudenå]] i øst til [[Lysbro]] i vest. Anlæggelsesarbejdet var delvist et beskæftigelsesprojekt i 1950'ernes arbejdsløshedsplagede Silkeborg.
[[Vestre Ringvej]] og [[Nordre Ringvej]] blev først anlagt. Man startede allerede i det små i 1942 på en strækning ved Lysbro, men først i 1952 kom projekteringen af hele vejforløbet. 9. december 1960 kunne man så markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var landets længste omfartsvej.
[[Nordre Ringvej]] - strækningen fra [[Kærsgårdsvej]] til [[Ansvej]] stod færdig allerede i 19559. For at sikre en uhindret trafik december 1960 kunne man så markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var der bygget broer både til [[Kjellerup-banen]] og til [[Viborgvej]]landets længste omfartsvej.
Men Nordre Ringvej - strækningen fra [[Østre RingvejKærsgårdsvej]] - den sidste strækning fra til [[Ansvej mod øst ]] stod først færdig allerede i 19601955. Den havde taget længere tid For at anlægge, blandt andet fordi sikre en uhindret trafik var der skulle bygges to bygget broer - over Gudenåen og over både til [[LangåKjellerup-banen]]. Det store anlægsarbejde krævede enorme opfyldningsarbejder, og man havde hentet så meget sand i [[Hårup Sande]], at til [[Schoubyes SøViborgvej]] opstod.
Men [[Østre Ringvej]] - den sidste strækning fra Ansvej mod øst stod først færdig i 1960. Den havde taget længere tid at anlægge, blandt andet fordi der skulle bygges to broer - den ene [[Ringvejsbroen]] over Gudenåen og den anden over [[Langå-banen]]. Det store anlægsarbejde krævede enorme opfyldningsarbejder, og man havde hentet så meget sand i [[Hårup Sande]], at [[Schoubyes Sø]] opstod. Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - [[Søndre Ringvej]] - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem [[Kobskoven]] forbi [[AlmindsøAlmind Sø]] til [[Horsensvej]].
Det første led i denne del af omfartsvejen blev faktisk påbegyndt allerede i 1942, da man byggede viaduktanlægget over banerne. Da dette projekt var færdigt i 1953, opstod Nørre Allé.
Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over [[Kærsgårdsbroen]] til Vestre Ringvej - blev indviet i 1972. Indtil da var forbindelsen ad den nuværende [[Kalgårdsvej]].
Ved etableringen af Silkeborgs ringvejssystem ændredes forløbet af [[Hovedvej 15]] og [[Hovedvej 52]].
Vejdirektoratet etablerede seks lysreguleringer ved ringvejskrydsene i 1972.
I 1970'erne udbyggedes industrikvartererne og det blev nødvendigt med etablering af endnu et vejsystem til trafikaflastning - det blev til anlægget af [[Vestre Højmarksvej]], [[Nordre Højmarksvej]] og [[Østre Højmarksvej]].
I foråret 2009 blev det besluttet at anlægge "Motorvej Herning – Århus” ved Silkeborg [[Silkeborgmotorvejen]]" eller motorvejen Funder- den såkaldte kombi-linieLåsby i [[Kombilinien]]. Denne strækning forventes åbnet i 2016.
[[Kategori:Gader & Veje]]