Sindbjerg og Stovbjerg er en ganske anselig bakkeformation med to lyngdækkede toppe beliggende i et hedeområde nord for [[Sejs]] og [[Borre Sø]], ca. 5 km. sydøst for [[Silkeborg]]. Sindbjerg er 103 meter og Stovbjerg er 99 meter højt. Afstanden mellem de to bakketoppe er omtrent 400 m.
[[Billede:lok18673.jpg|thumb|500px| Udsigten over Stovbjerg set fra Sindbjerg som det så ud i 1949.]]
==Udsigt==
Fra toppene er der en vidtstrakt udsigt især i syd og sydøstlig retning. Man ser hele sørækken fra Silkeborg til [[Himmelbjerget]]. Længst mod vest ses dele af [[Brassø]]. Lige overfor hæver den skovklædte [[Karoline Amalies Høj]] sig. Direkte mod syd er der udsigt over [[Borre Sø]] til [[Sønderskoven]]. Længere mod øst over [[Svejbæk Snævring]]en ses [[Knøsen]], hvorfra man kan følge den skovdækkede bakkekam langs med [[Julsø]] til Himmelbjerget.
Fra begge bakketoppe er der rig mulighed for at opleve den store tunnel- og smeltevandsdal, hvori [[Gudenåen]] løber. Sindbjerg og Stovbjerg regnes ligesom Himmelbjerget for at være såkaldte “falske bakker” - skrænter der er dannet, da isen borteroderede det nærliggende landskab.
[[Billede:Ss_cr.jpg|thumb|300px| Kort over Sindbjerg og Stovbjerg.]]
Sindbjerg og Stovbjerg er synlige fra de fleste af områdets højdepunkter.
==Navneoprindelse==
Stednavnene “Sindbjerg” og “Stovbjerg” er nævnt første gang på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781 og på et udskiftningskort fra 1795. Herefter forekommer de bl.a. i [[A. L. Drewsen]]s dagbog "Fra og om Silkeborg” fra 1850, ligesom de figurerer på [[Mansa]]s kort over Jylland fra 1860. I turisthåndbogen "[[Himmelbjergegnen (bog)|Himmelbjergegnen]]" fra1886 fra 1886 i beskrives den vidtstrakte udsigt for første gang.
Forleddet i Sindbjerg kommer af det oldnordiske “sinder”. Det betyder “slagger” (aske), som er restproduktet, når man laver [http://da.wikipedia.org/wiki/Tr%C3%A6kul_ trækul]. Det kunne tyde på, at træerne på bakken en gang er blevet brugt til at lave trækul af.
Det første led i Stovbjerg, der også ses med skriveformen Stoubjerg, er navneordet “stue”. Der har altså muligvis været en dysse (jættestue) på eller ved bakken eller også har der til bakken (bjerget) været knyttet sagn eller forestillinger om en bolig (stue) for underjordiske væsener, hvilket falder godt i tråd med, at der er knyttet et sagn til stedet, hvor det fortælles at det er kæmpen [[Kjæmpegraven i Borkesdal| Borke]]s grav.
Den dominerende plantevækst er foruden hedelyng arter som revling, tyttebær, tormentil, gyvel, ene, bævreasp, bølget bunke og mange forskellige arter af mosser og laver.
==LinksEksterne henvisninger== [http://www.silkeborgkommune.dk/files/Silkeborg/Natur%20og%20Miljø/pfd/Fredninger/Sindbjerg%20og%20Stoubjerg.pdf Overfredningsnævnets Kendelse af 13. marts 1947 vedrørende fredning af Sindbjerg og Stoubjerg]
Overfredningsnævnets Kendelse af 13. marts 1947 vedrørende fredning Sindbjerg og Stovbjerg er nogle af "bjergene" i Søhøjlandet, som er omtalt på [Sindbjerg og Stoubjerg_ http://www.silkeborgkommunebestigbjerge.dk/files/Silkeborg/Natur%20og%20Miljø/pfd/Fredninger/Sindbjerg%20og%20Stoubjergrecord3.pdfaspx?id=14| bestigbjerge]
[[Kategori:Udsigtspunkter & bænke]]
[[Kategori:Steder]]