[[Billede:Skoletorvet.jpg|300px|thumb|Skoletorvet, set mod syd: Hostrupsgade og Estrupsgade. Ca. 1910.]]
Skoletorvet har fået sit navn, fordi pladen pladens gennem tiden har været omkranset af flere af Silkeborgs betydningsfulde skoler - faktisk er har hele kvarteret præget af byens være med til at give byen ry for at være en "skoleby". Dog er det kun [[Th. Langs Skoler]], der har postadresse på Skoletorvet.
Oprindeligt var der ikke noget torv her, men kun et gadeforløb. Det var [[Estrupsgade]], som gik fra 1871 kom til at gå fra banegården og skråt ned til Nygade og til den senere [[Hostrupsgade]] og videre til [[Vestergade]]. Et markant brud på byens rekstangulære rektangulære gadenet.
Efterhånden som en række skolebygninger skød op, var der god basis for at kalde pladsen mellem bygningerne for Skoletorvet, men navnet er først registreret i 1902. Fra 1890 havde [[Silkeborg Seminarium]], [[Kirkeskovs Realskole]] og Ungdomsskolen [[Kornmod]] til huse i bygninger på nordsiden af pladsenog pladsen og på hjørnet af den nuværende Hostrupsgade, i syd havde Th. Langs Skoler holdt til siden 1886 og mod vest kom [[Teknisk Silkeborg Tekniske Skole]] (i dag [[Kastanjehuset]], lokalpsykiatri) til i 1889.
Den mest markante (og første) bygning på Skoletorvet er Th. Langs lidt monumentale hovedbygning mod syd, der da den blev bygget i 1886 var fritliggende og rummede alle skolens funktioner. Den er tegnet af [[Anton Rosen]] og markerer starten på et samarbejde, der varede helt frem til 1924. Rosen stod således for alle skolens byggearbejder, hvilket stadig kan ses i kvarteret.
På Skoletorvet stod en af byens mange offentlige [[vandposte]], som forsvandt da vandværk vandværket blev taget i brug i 1905.
Skoletorvet er omlagt adskillige gange, f.eks. har der været gade tværs over pladsen med grønne beplantede arealer på hver side.