Smedebakken fører fra [[Havnen]] ind til området, hvor [[Silkeborg Papirfabrik]] lå indtil lukningen i 2000. Området er altså en del af det oprindelige fabriksmiljø, som voksede op, da fabrikken blev anlagt i 1844. Den har navn efter den smedie, som det helt fra starten var nødvendigt at opføre på fabrikken.
[[Billede:lok109.jpg|thumb|350px|De tre længer med arbejderboliger]]
Smedebakken blev også Silkeborgs første boligkvarter, idet Michael Drewsen her lod opføre tre arbejderlænger med i alt 16 lejligheder, hvoraf den første stod færdig allerede i 1844, de to næste i 1847. Lejlighederne var hver på ca. 30 m2 og indeholdt: et lille køkken, som også fungerede som entre, en stor stue og en mindre stue. Der skete ikke de store forandringer med disse ydmyge arbejderboliger - først i begyndelsen af 1950’erne kom der wc i alle lejlighederne, idet der blev lavet en lille tilbygning ved køkkenet. Og i køkkener blev der indlagt gas til erstatning for de gamle jernkomfurer. (Adresse: Smedebakken 61-69).
Da Silkeborg Papirfabrik lukkede opstod der mulighed for at omskabe det tidligere fabriksområde til et nyt bykvarter. Et investeringsfirma købte papirfabrikken, allerede inden den lukkede og udarbejdede sammen med Ejendomsfirmaet [[Henton Group]], arkitektfirmaet [[Årstiderne]] og [[Silkeborg Kommune]] en strukturplan for områdets fremtidige anvendelse. Derefter opstod et attraktivt kvarter med en blanding af erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner og boligejendomme.
Nogle af de gamle bygninger blev bevaret, andre revet ned. Gartnerboligen og de tre arbejderlænger (Adresse: Smedebakken 61-69) hører til blandt de bevarede og restaurerede bygninger i området. Ligesom de tre funktionærboliger blev hjemsted for mindre erhvervsvirksomheder.
Fra 2002 blev der på begge sider af Smedebakken opført en blanding af almennyttige, andels- og ejerboliger.