Ændringer

Sophus Sørensen var elev på [[Aarhus Latinskole]], hvorfra han tog præliminæreksamen (10.kl. afgangseksamen), blev uddannet typograf og tilbragte et år på Askov udvidede højskole, før han i 1884 begyndte at arbejde på Silkeborg Avis. Han startede som redaktionssekretær, blev ansvarshavende redaktør i 1891 hvorefter han i 1899 blev ejer af avisen og det dertil hørende bogtrykkeri.

Efter overtagelsen moderniserede han bladet, dels ved at anskaffe nye maskiner, etc. og dels ved at give lokalstoffet mere plads og vægt, ligesom sidetallet også blev forøget. I starten var det kun ham selv og to medarbejdere, der stod for hele avisfremstillingen, men også på det felt blev der udvidet.

Hvor Silkeborg Avis under Hans Simon Sørensens ledelse havde været en venstreavis med stærke holdninger, blev den nu ifølge [[Silkeborg Socialdemokrat]] d. 3/3 1947 ”en god Forretning, hvorimod dens opinionsdannende Evner aldrig har været fremtrædende. 'Avisen' skulle være det 'pæne' Blad; ikke sige noget, der udfordrede Læserne!”

==Personen==

Den karakteristik passer faktisk også fint på Sophus Sørensen selv. Når man læser de mange artikler, der er skrevet om ham i forskellige anledninger, er det først og fremmest en venlig, hjælpsom og imødekommende mand, der træder frem. En mand med klare og stærke holdninger - som sin far var han venstremand af den klassiske 'moderate' slags – men samtidig en mand, der altid gik efter sagen frem for efter modstanderen og som gjorde sig store anstrengelser for at fremme samarbejdet. I en artikel i anledning af 100-året for hans fødsel kalder redaktør Johannes Nygaard fra Middelfart ham ”en skytsengel for den ægte liberalisme, der trodser al politisk strid og kiv.”

Denne evne kom ham – ifølge såvel modstandere som tilhængere – til gode i de mange år fra 1909-1940, hvor han var formand for Foreningen af Venstreblade. En god del af de år var nemlig præget af Venstres sprængning, hvorved Det Radikale Venstre opstod og de to partier havde nu hver deres aviser, som alle var medlemmer af den samme forening. Under Sørensens ledelse lykkedes det dog at få de stridende parter til arbejde sammen i en sådan grad, at de også deltog i diverse fælles sociale arrangementer.

Siden opholdet på Askov Højskole som ganske ung, havde Sophus Sørensen været overbevist grundtvigianer og han var medinitiativtager til dannelsen af Silkeborg Valgmenighed og var medlem af denne til den blev nedlagt.

Som skrevet var han formand for Silkeborg Turistforening i perioden 1906-1938, men allerede tidligere havde han været med til at gøre Silkeborgs navn kendt over hele Danmark og nærmeste omegn. Det var nemlig Sophus Sørensen, der som den første, havde taget initiativ til at afholde en [[regatta]]. Det skete allerede i 1899 i forbindelse med afholdelsen af Jydsk Ungskue og de næste mange år fremover var det ham der styrede slagets gang fra [[Hjejlen]]s dæk.

==Bestyrelsesposterne==

Sophus Sørensen var hele sit voksenliv utroligt flittig i en hel række sammenhænge, som medstifter, bestyrelsesmedlem af eller som formand for. Foruden de allerede omtalte kan som de vigtigste i forhold til Silkeborg nævnes:

Præsidiet for Turisforeningen for Danmark, medlem

1. Silkeborg Trop kan også delvis takke Sørensen for den dens eksistens. Hans søn, Viggo, var nemlig blandt stifterne af Det Danske Spejderkorps, troppen havde sit første mødelokale i familien Sørensens billardstue, ligesom Sophus Sørensen blev valgt som den første tropsformand.

Derudover var han bestyrelsesmedlem i en lang række branchesammenslutninger og vælgerforeninger.

==Kilder==

Silkeborg Arkiv