Ændringer

Sophus Sørensen levede således hele sit liv i Silkeborg og alle artikler og biografier omtaler hans store kærlighed til byen og hans stærke ønsker om – på alle måder - at gøre sit til dens fremgang og forskønnelse.

Sophus Sørensen var elev på Aarhus Latinskole, hvorfra han tog præliminæreksamen (10.kl. afgangseksamen), blev uddannet typograf og tilbragte et år på Askov udvidede højskole, før han i 1884 begyndte at arbejde på Silkeborg Avis. Han startede som redaktionssekretær, blev ansvarshavende redaktør i 1891 hvorefter han i 1899 blev ejer af avisen og det dertil hørende bogtrykkeri.

Efter overtagelsen moderniserede han bladet, dels ved at anskaffe nye maskiner, etc og dels ved at give lokalstoffet mere plads og vægt, ligesom sidetallet også blev forøget. I starten var det kun ham selv og to medarbejdere, der stod for hele avisfremstillingen, men også på det felt blev der udvidet.

Hvor Silkeborg Avis under Hans Simon Sørensens ledelse havde været en venstreavis med stærke holdninger, blev den nu ifølge Silkeborg Socialdemokrat d. 3/3 1947 ”en god Forretning, hvorimod dens opinionsdannende Evner aldrig har været fremtrædende. 'Avisen' skulle være det 'pæne' Blad; ikke sige noget, der udfordrede Læserne!”

Den karakteristik passer faktisk også fint på Sophus Sørensen selv. Når man læser de mange artikler, der er skrevet om ham i forskellige anledninger, er det først og fremmest en venlig, hjælpsom og imødekommende mand, der træder frem. En mand med klare og stærke holdninger - som sin far var han venstremand af den klassiske 'moderate' slags – men samtidig en mand, der altid gik efter sagen frem for efter modstanderen og som gjorde sig store anstrengelser for at fremme samarbejdet. I en artikel i anledning af 100-året for hans fødsel kalder redaktør Johannes Nygaard fra Middelfart ham ”en skytsengel for den ægte liberalisme, der trodser al politisk strid og kiv.”

Hvis man vil forsøge at finde noget, der er lidt mindre flatterende, bliver han også karakteriseret som ”stejl og stædig” ligesom det nævnes, at han ”ikke altid har sat sit lys under en skæppe.” Med tilføjelsen: ”Men hvorfor skal man også det?” Et andet sted nævnes det, at han arbejdede meget men havde ringe politisk indflydelse.

I 1905 blev han valgt ind i byrådet, hvor hans væsentligste indsats var kampen for den gratis kommunale mellemskole, der resulterede i at alle, der havde evnerne til det, kunne gå der uden hensyntagen til forældrenes indkomst.

[[Billede:IMG_E2691.JPG|thumb|300px|Hjemme i Vestergade]]

Som skrevet var han formand for Silkeborg Turistforening i perioden 1906-1938, men allerede tidligere havde hav været med til at gøre Silkeborgs navn kendt over hele Danmark og nærneste omegn. Det var nemlig Sophus Sørensen, der som den første, havde taget initiativ til at afholde Ildfestregatta. Det skete allerede i 1899 i forbindelse med afholdelsen af Jydsk Ungskue og de næste mange år fremover var det ham der styrede slagets gang fra Hjejlens dæk.

Sophus Sørensen var hele sit voksenliv utroligt flittig i en hel række sammenhænge, som medstifter, bestyrelsesmedlem af eller som formand for. Foruden de allerede omtalte kan som de vigtigste i forhold til Silkeborg nævnes:

Silkeborg Avis/Midtjyllands Avis