I 1905 blev han valgt ind i [[ligningskommissionen]] og i 1909 valgtes han ind i byrådet for Venstre og var dermed en af initiativtagerne til oprettelsen af Elektricitetsværket.
Som venstremand af den gamle skole havde han i høj grad fokus på de mindre heldigt stilledes tarv og vilkår og han samarbejdede blandt andet med de socialdemokratiske byrådsmedlemmer [[Seiersen]] og [[Jacob Christensen]] om oprettelsen af '[[De Gamles Hjem]]' og indførelsen af 8-timers arbejdsuge på gasværket, hvor han ved selvsyn havde konstateret arbejdets hårdhed.
Fra 1909 og til lukningen som følge af 2. verdenskrigs mørklægningsbestemmelser stod Sørensen i spidsen for [[Husflidsskolen]], som voksede til at være landets største. På skolen kunne alle,der havde lyst, lære at fremstille forskellige slags produkter, som de kunne sælge og dermed supplere en utilstrækkelig løn.