Ændringer
Fra WikiSilkeborg
/* Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg */
Han blev herefter ansat på Vilhelm Dahlerups tegnestue og fik i 1883 til opgave at lede arbejdet med opførelsen af hovedbygningen - det såkaldte ”Societetshus” - for den nyoprettede ”[[Silkeborg Vandkuranstalt]]”.
Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen, som i 1880 havde knap 3. Her blev han husejer på Skolegade 28 – dog kun i perioden 1883-1885000 indbyggere. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”[[Dania]]”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han 27 ca. 30 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.[[Billede:Anton_Rosen== Stil == Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer.jpg|thumb|180px|Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og sokler af kløvede marksten. == Inventar == Anton Rosenarbejdede ikke kun med bygningerne og deres ydre udtryk, udateretmen formgav også tilhørende møbler og andet inventar, f.eks. til [[Regionshospitalet Silkeborg|Silkeborg By- og Amtssygehus]], [[Th. Langs Skoler]] og til sommerhuset [[Egedal|”Egedal”]]. ==Silkeborgs byvåben = Stil = Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til [[Silkeborgs byvåben|byvåben]]. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om [[Silkeborg Slot]], der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og [[Borgerskolen]], men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på [[Ørne_Apotek|Vestergade 9A]]. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug. ==Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg ==[[Billede:Silkeborg_Centralsygehus.jpg|260px|thumb|Silkeborg Sygehus]] *1884: Ligkapel/”Vestre Kirkegård”, Vestergade 100. (I brug til 1941. Nedrevet 1967). *1884: Silkeborg Afholdshotel, Østergade 9. (Nedrevet 1976-1977). *1884: Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943). *1885: Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt/KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40. *1886: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 3. (Stueetagen stærkt ændret). *1886: Skolebestyrer Kr. Johansens skolebygning / Silkeborg Seminarium, Skolegade 2. *1886: Højere Pigeskole/Th. Langs Skoler, hovedbygning, Hostrupsgade 40, Skoletorvet. *1887: Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 80. (Nedrevet 1964). *1887-88: Lunden/Skovpavillon og forlystelsesetablissement, Vestergade 74. *1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. *1895: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8. *1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. sal, Vestergade 1. (Siden ombygget). *1896: Butiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2B. (Stueetagen stærkt ændret). *1896: Håndværkerforeningen,Torvet 1. (Schalburgteret 23.2.1945. Siden nedrevet). *1896: Udkast til fast skydepavillon i [[Lunden]], bestilt af [[Silkeborg Skyttelaug]]. (Ikke realiseret). *1897: Gymnastiksal og pedelbolig/Borgerskolen, Markedsgade-Tværgade. (Sandsynligvis nedrevet 1944). *1897: Silkeborg Kneippkuranstalt/Kuranstalten Midtjylland, Sejsvej. (Nedrevet 1933). *1898: Butiks- og beboelsesejendom/senere [[Ørne Apotek]], Vestergade 9A. *1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971). *1900: Kvindeseminarium/Th. Langs Skoler/”Den hvide bygning”, Hostrupsgade 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning). *1900: Kødkontrolstation, Fredensgade 17. (Nedrevet 1974). *1900: Elevatorbygning/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Nedrevet ?) *1900: Udkast til lysthus til opførelse ved udsigtspunktet Karoline Amalies Høj, Østerskov. (Ikke realiseret). *1900: Pavillon og flagstang på udsigtspunktet Knøsen, Rye Nørreskov. (Nedrevet ?) *1901: Butiks- og beboelsesejendom/”Henryhus”, Søndergade 34. *1901: Steler og port/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Port i depot hos Silkeborg Kommune). *1901: Restaurering og udsmykning af ”Den gamle Bøtte”/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934). *1901: Udkast til ombygning og udvidelse af rådhuset, Torvet. (Ikke realiseret). *1902: Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer). *1902: Butiks- og beboelsesejendom, Christian 8.s Vej 18. *1902: [[Silkeborg Vandtårn|Vandtårn]]/[[C. Commichau & Co.s fabrikker]], Amaliegade 49. (Fredet, 1986). *1902: Indgangsportal og veranda/Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89. (Nedrevet 1982). *1902: Borgerskolen, Bindslevs Plads 1. (1908 forlænges bygningen med 5 fag i sydlig retning, vistnok uden Rosens medvirken). *1903: Fabriksskorsten og maskinhus (højde: 45 m.)/ Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Maskinhus nedrevet evt. sammenbygget med eksisterende bebyggelse). *1903: Maskinmesterbolig/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934). *1906: Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk. *1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Tilbygning af 2 etager til eksisterende bygning. *1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41. *1911: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Ombygning af eksisterende bygning. *1919: Sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk. *1921: Villa/Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5. *1924: Forslag til fuldstændig ombygning/ Th. Langs Skoler. *1926: Ud- og indvendig ombygning/Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Søndergade 1. (Senere ændret). *1927: Bådehus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk. '''Andet:''' *1886: Motiv til Håndværkerforeningens silkefane. *1886-: Inventar til Th. Langs Skoler. *1895: Udkast til interiørdekorationer for enkefru Jones. *1896-: Silkeborgs byvåben. Indregistreret 1938. *1902: Inventar til Silkeborg Amtssygehus, Falkevej 3. (Nedtaget/fjernet). *1902: Inventar til Ørne Apotek, Vestergade 9A. (Nedtaget/fjernet). *1919: Møbler til sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk. *1920: Inventar til Knaps villa, Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/fjernet). *1924: Birketræsdagligstue til snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). *1925: Talerstol af træplanker, Himmelbjerget.
=== Silkeborgs byvåben =Litteratur om Rosen og Silkeborg ==
[[Kategori:PersonerBygmestre & arkitekter|Rosen, Anton]]
[[Kategori:Arkitektur|Rosen]]