Store Maen var det engområde tilhørende [[Silkeborg Hovedgård]], senere Silkeborg Kommune, som lå på den vestlige side af [[Remstrup Å]]s udløb i [[Silkeborg Langsø]] (maen = engen). På den anden side af åløbet, hvor senere [[Silkeborg Papirfabrik]] blev anlagt i 1844, lå [[Lille Maen]]. Dette område var så fugtigt og sumpet, at der måtte nedrammes et stort antal bøgepæle, før grunden var fast nok til at man kunne bygge fabrikkens bygninger. [[Silkeborg Slot]] lå på en ø i åmundingen.
==Planlagt anløbsplads Ladeplads ved LangsøenSilkeborg Langsø==Som led i den første byplan for Silkeborg var det planen, at der mod nord ned til [[Silkeborg Langsø]], der hvor [[Silkeborg Gasværk | gasværket]]/ [[Silkeborg Rådhus | rådhuset]] senere kom til at ligge, projekteret skulle ligge en ladeplads eller lille anløbsplads ladeplads og i forbindelse hermed en [[Silkeborg Toldbod | toldbod]]. Denne plan blev dog aldrig gennemført, idet der ved etableringen af [[Viborgbroen | dæmningen]] over langsøen i 1854 ikke blev lavet en broåbning, der var bred nok til at klare den omfattende pramsejlads.
==Anløbspladser Da der ved Store Maen==Der etableringen af [[Viborgbroen | dæmningen]] over [[Silkeborg Langsø|Langsø]]en i 1854 ikke blev dog senere lavet et anløbssted for en broåbning, der var bred nok til at klare den omfattende pramsejlads, lavede man i stedet en [[Pramfart Ladeplads| prammeladeplads]] ud til [[Remstrup Å]] i den sydlige sydøstlige ende af Store Maen, hvilket ses på et matrikelkort fra perioden 1870-1873 (anlægget ses ikke på et matrikelkort for perioden fra 1856-1873). Anløbspladsen blev benyttet af de mange pramme, som bragte gods og varer til den opvoksende by. På modsatte side af åen lå papirfabrikkens lade- eller havneplads.
==Ladepladser ved Store Maen==Dette [[Ladeplads|anløbssted]] for [[Pramfart|pramme]] (som ses på et matrikelkort fra perioden 1870-1873, men ikke på et matrikelkort for perioden fra 1856-1873), synes etableret omkring 1862 af den netop etablerede [[Havnekommission]]. Anløbspladsen blev benyttet af de mange pramme, som bragte gods og varer til den opvoksende by. På modsatte side af åen lå papirfabrikkens lade- eller havneplads. Anløbspladsen på Store Maen, som måske bare var et bolværk ved åbredden, mistede sin betydning efterhånden som al fragt til byen efter 1871 blev besørget via jernbanen. Den forfaldt, ligesom [[Kanal|kanalen ]] ved nuværende [[Åhavevej]], og må endegyldigt have udtjent sin funktion ved anlæggelsen af [[Kammerslusen]] i 1920.
[[Billede:Pram ved anløbsplads.jpeg|thumb|400px|En pram ligger ved anløbspladsen på Store Maen, ca. 1890]]
==Åløbet lægges om==
Da man i midten af 1920’erne lavede den første større ændring og udvidelse af anlægget på Silkeborg Papirfabrik, omlagdes åløbet betragteligt. Efter at I 1933 solgte Silkeborg Kommune i 1933 havde solgt det resterende areal arealet ud til åen på Store Maen til papirfabrikken, blev hvorefter [[Havnesporet]] blev forlænget. Dette knyttede senere an til jernbanebroen, der blev etableret ved næste store udvidelse af fabrikken i midten af 1930’erne – den nuværende [[Godsbroen]].
==Andre virksomheder på Store Maen==
Under besættelsen havde brændehandler Leth også sin brændehandel på det nordlige område. I efterkrigsårene overtog kommunen pladsen til vejmateriel. Den lå her ind til november 1973, hvor den flyttedes til langt større og mere hensigtsmæssige arealer på [[Tietgensvej]].
[[Billede:Storemaen og papirfabrik luftfoto.jpg|thumb|400px|Luftfoto af den østligste del af "Store Maen" og papirfabriksområdet, ca. 1955]]
==Pumpestation==
==Vejføring==
Vejføringen på Store Maen er ændret betragteligt gennem tiden. Oprindelig var det nuværende [[Godthåbsvej]] eller dennes forlængelse, der førte fra [[Østergade]] til Viborgbroen. I 1938 blev [[Christian 8.s Vej]] ført tværs over Østergade og videre til Viborgbroen, dermed erstattede den Godthåbsvej som forbindelsesvej. Den gamle vejføring inden om slagteriet blev desuden ændret efter opfyldning ud i Silkeborg Langsø – svarende til den vejføring der ses i dag.
"Store Maen" er som stedbetegnelse gået ud af brug - området kaldes nu "[[Søtorvet]]".
[[Kategori:Steder]]