Tømrernes kooperative Forretning

Tømrernes kooperative Forretning var en af de mange lokale kooperative håndværksforretninger, som blev etableret umiddelbart efter befrielsen. Tømrernes kooperative Forretning påbegyndte arbejdet den 1. august 1945.

Tømrernes kooperative Forretning har drevet forretning fra tre adresser i Silkeborg: Ansvej (1945-1954), Skolegade (1954-1968) og Granhøjvej fra 1968.

Tømrernes kooperative Forretnings blev ledet af mænd med nær tilknytning til Tømrernes Fagforening. Forretningen var i perioder i krise og havde interne kontroverser. I 1975 skiftede forretningen navn til Tømrernes Andelsselskab.

Selskabet drev i 1980'erne både en afdeling inden for byggeri og en produktion af møbler. I 1989 gik selskabet i betalingsstandsning, og i årene 1989-1991 blev der arbejdet på en rekonstruktion af selskabet med hjælp fra Hustømrernes A/S i Århus. Redningsaktionen mislykkedes, og selskabet gik ind i 1991, og aktiviteterne overtaget af Hustømrernes A/S i Århus.

Henvisning:

Arbejderkooperationen i Silkeborg

Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983)

Senest ændret 4. december 2014 kl. 10:38