Ændringer

Tekstilindustrien i Silkeborg

10 bytes fjernet, 18. nov 2009, 16:15
TEKSTILINDUSTRIEN I SILKEBORG
Tekstilindustrien i Silkeborg har en lang og omfattende historie. Silkeborgegnen rummer centrale dele var en del af de gamle bindeegne i Midtjylland med udgangspunkt i sogne som Vium, Thorning og Kragelund.
Den tidlige industrialisering af tekstilfremstillingen på Silkeborgegnen kan henføres til et maskinuldspinderi, som Niels Pedersen Gjessø anlagde i Vrads sogn under navnet Lykkensprøve. J.C. Schythe omtalte i sin amtsbeskrivelse fra 1843 denne fabrik og oplyste, at maskinparken bestod af en volf til opkradsning af ulden, en større og en mindre kartemaskine med 10 valser og tilhørende cylindre, en slupmaskine på 30 tene, to spindemaskiner med henholdsvis 60 og 40 tene, en tvindemaskine og en haspe. Fabrikken Lykkensprøve har formodentlig virket under beskedne forhold frem til ca. 1870. Ifølge overleveringerne overtog tyskeren C. Commichau fabrikkens maskiner, da han i 1877 etablerede sig med et lille uldspinderi ved Kjærsgård i Silkeborg. Under alle omstændigheder trak den lokale tekstilindustri ind mod nybyggerbyen Silkeborg.
0
redigeringer