Ændringer

Theodora Wilhelmine Linderstrøm Lang (1855-1935), seminarieforstanderinde og grundlægger af [[Th. Langs skoler]]. Hun blev uddannet på Louise Westergaards privatlærerindekursus i København og virkede derefter i 7 år som huslærer. I 1881-82 var hun som elev omkring [http://da.wikipedia.org/wiki/N._Zahles_Skole N. Zahles skole Skole] og efter endt eksamen overtog hun en pigeskole i Silkeborg.

'''==Th. Langs Skoler'''==Allerede i 1886 stod den første bygning klar tegnet af [[Anton Rosen]]klar. Theodora Lang lagde ud med en pigeskole, men udvidede hurtigt begyndte snart også med at uddanne lærerinder , startende med privatlærerinder, derefter forskolelærerinder og i 1896 lærerindeseminarieum og i 1907 dimissionsret til studentereksamen.Opbygningen af imperiet som kort er skitseret her blev til ved Theodora Langs stærke vilje og gode forbindelser i byen. Imperiet udvidedes hurtigt og de mange udgifter til bygninger kunne være vanskelige at løfte.Samarbejdet med kommunen skiftede med den politiske farve. I de første år anså kommunen Th. Langs skoler for at være et billigt alternativ til at udvide skolerne. Senere da der kom socialdemokrater for bordenden i byrådet opfattede man mere askolerne som privatskoler for det bedre borgerskabs børn.

'''Pædagogik'''Pædagogisk var frk. Lang optaget Opbygningen af forbindelsen mellem det faglige og det praktiske. I skolen skulle hånd og ånd følgesimperiet, som kort er skitseret her, blev drevet af Theodora Langs stærke vilje og gode forbindelser i hendes skoler blev praktiske, kreative og musiske aktiviteter introduceret og dyrketbyen. I skolestuen lagdes der vægt på det hjemlige. Eleven blev taget ved hånden, åndeligt Imperiet udvidedes hurtigt og praktisk. Hverdagslivet levedes ud fra en klart kristen tankeverden. Og det drejede sig om ligeværdighedde mange udgifter til bygninger kunne være vanskelige at løfte.De pædagogiske tanker overførte Lang til tidsskriftet [[Bog og Naal]] som hun var Samarbejdet med til grundlægge og redigerede fra starten i 1894 til og kommunen skiftede med 1914den politiske farve. Titlen understreger hendes pædagogiske grundlag med det faglige og det praktiskeI de første år anså kommunen Th. Tidsskriftet satte opmærksomhed og debatterede "kvindelig undervisning og opdragelse". Nålen i titlen var med Langs skoler for at understrege samspillet mellem det boglige og det praktiske og fro være et billigt alternativ til at henlede tanken på kvindeområde for selve tidsskriftet indeholder ikke meget om traditionelle kvinde sysler som hus- og håndgerningudvide de eksisterende skoler. Der i mod er Senere, da der meget om pigeskoler kom socialdemokrater for bordenden i andre landebyrådet, politik og uddannelse genereltopfattede man mere Th. Langs skoler som privatskoler for det bedre borgerskabs børn.

'''Organisator'''Frk. De pædagogiske tanker overførte Lang involverede sig stærkt i mange politiske til foreningen Den danske Pigeskoles nordiske tidsskrift [[Bog og organisatoriske sager. Ikke mindst kvindesagen stod hende nær. Hele skoleimperiet Naal]], som hun var med til at grundlægge og som hun redigerede fra starten i en eller anden udstræknng et udslag af hendes moderne opfattelse af kvindes stilling1894 til og med 1914. Hun skulle ikke være en hjemmegående tjenerTitlen understreger, men udfolde sit eget potentiale og uddannelse var en del at hendes pædagogiske grundlag bestod af både det.Men også faglige og det nordiske samarbejde lå Thpraktiske. Lang Tidsskriftet gjorde opmærksom på sinde og man kan se i Bog debatterede "kvindelig undervisning og Naals spalter at hun debaterer sagen med interesserede i andre nordiskeopdragelse". Bog og Naal blev også Nålen i 1899 et nordisk tidsskrift med redaktører i både Danmarktitlen var, Norge udover at understrege samspillet mellem det boglige og Sverige.Men også organiseringen af Pigeskolerne og lærerinderne gik Lang ind i det praktiske, næsten udelukkende med stfitelsen af Den Danske Pigeskole i 1893 og Pigeskolernes Hjælpefor at henlede tanken på kvindeområdet - selve tidsskriftet indeholder nemlig ikke meget om traditionelle kvinde sysler som hus- og Pensionskasse håndgerning. Derimod er der meget om pigeskoler i 1906andre lande, politik og uddannelse generelt.

'''==Organisator==Frk. Lang'''involverede sig stærkt i mange politiske og organisatoriske sager. Ikke mindst kvindesagen stod hende nær. Hele skoleimperiet var i en eller anden udstrækning født af hendes moderne opfattelse af kvindes stilling. Hun skulle ikke være en hjemmegående tjener, men udfolde sit eget potentiale og uddannelse var en del af det.Men også det nordiske samarbejde lå Th. Lang på sinde og man kan se i Bog og Naals spalter at hun debaterer sagen med interesserede i andre nordiske lande. Bog og Naal blev også i 1899 et nordisk tidsskrift med redaktører i både Danmark, Norge og Sverige.Men også organiseringen af Pigeskolerne og lærerinderne gik Lang ind i med stfitelsen af Den Danske Pigeskole i 1893 og Pigeskolernes Hjælpe- og Pensionskasse i 1906. ==Frk. Lang==Th. Lang viede sit liv til uddannelse , ikke mindst af piger og kvinder, men deltog også i menighedsråd og i partipolitik for Venstre. Hun så tillagde skolernes økonomiske frihed som af stor betydning for deres arbejde som fri kristne skoler og modsatte sig , at de blev overtaget af det offentlige. I 1927 overdrog hun ledelsen af skolerne til sin niece [[Karen Linderstrøm-Lang]]. Hun blev aldrig gift, men levede sammen med [[Anna Høltzermann]] (1862-1933). Th. Lang opnåede betydelig anerkendelse for sit arbejde og hendes navn lever videre ikke mindst i kraft af skoleimperiet Th. Langs skolenSkoler. [[Kategori:Personer|Lang, Theodora]]