Thorsø er en relativt lavvandet sø beliggende syd for Silkeborg ved [[Virklund]] i et stærkt kuperet terrænBillede:thorso. Den er en del af [[Gudenå-systemetjpg|thumb|350px|Udsigt over Thorsø fra sydøst. (Hans Pors, ca. 1935)]] og indgår i fællesbetegnelsen "[[Silkeborgsøerne]]".
==Hvad betyder ”Thorsø” ==Der hersker nogen forvirring Thorsø ligger i en af Gudenåens mange sidedale omkring stednavnets oprindelse. I Silkeborg og er som sådan en del af [[MarkbogenGudenå-systemet]] fra 1683 ses navnene ”Todsøe”, ”Toe Søe” og ”Tonsøe”, mens der på . Den indgår i fællesbetegnelsen "[[Videnskabernes Selskabs kortSilkeborgsøerne]] fra 1781 ses anført ”Thor Søe”. På matrikelkort fra 1790’erne anføres ”Toss Søe, men i Matriklen fra 1844 ses ”Thors Sø”. Derefter anvendes kun navnet ”Thorsø”".
Forleddet opfattes altså Thorsø indgår i nyere skriveformer som gudenavnet Thor. Men stednavneforskerne mener ikke, at der kan gives en sådan velbegrundet tolkning af navnet. Et ældre, oprindeligt navn på søen er sandsynligvis ”Wirklang” ([[VirklundEF-habitatområde H181 Silkeborgskovene]]) – den langstrakte sø ved ”Wirki” – et befæstningsanlæg, som påviseligt har ligget i søens østlige ende. ==Arkæologiske fund i søen==I 1994 og 1995 gjorde to amatørdykkere en række opsigtsvækkende fund på bunden består af Thorsø udfor det offentlige badested i den østlige ende. Man fandt henholdsvis en række egestolper på ca. 2 meters dybde og med tykkelse på 30x30 centimeters samt et lerkar og en bronze-jydepotte. Stolperne er siden blevet dateret og det viste sig, at de stammer fra træer fældet i ca. 1333. Danmark var uden konge fra 1332 til 1340 og Grev Gerts tropper hærgede i området. Egestolperne har således nok været en del dele af en bygning skovene og et forsvarsanlæg midt ude søerne i søen. Det var altså sandsynligvis opført på stolper [[Søhøjlandet]] syd og adgangen til land er sikkert foregået via en lille bro. En opmåling af anlægget foretaget af Nationalmuseet i 1999 viste, at den tilhørende bygning har været 5,5x 5,5 m og har ligget i et sumpet område, idet søens vandstand på daværende tidspunkt var 2 m. lavere end i dagøst for Silkeborg.
==Omkring Thorsø ==
Thorsø er en relativt lavvandet sø beliggende syd for Silkeborg ved [[Virklund]] i et stærkt kuperet terræn. Den er orienteret i øst-vestlig retning og ca. 3 km. lang. Terrænet er formentlig en tunneldal, der blev dannet under sidste istid. Hovedparten af oplandet er uopdyrket og skovklædt.
Hele det nordøstlige og østlige hjørne af søen er omkranset af den bymæssige bebyggelse Virklund, hvor der er en del parcelhuse og haver ned til søen. Mod nordvest ligger [[Vesterskov]] og mod syd [[Rustrup Skov]] og [[Thorsø Bakker]].
Generelt har Thorsø stor rekreativ værdi for beboerne i Virklund.
Gaderne [[Thorsø Allé]], [[Thorsø Skovvej]], [[Thorsøhøjen]], [[Thorsøskrænten]], [[Thorsøsvinget]], [[Thorsøtoften]] og [[Thorsøvænget]] i Virklund har alle navn efter søen. Thorsø indgår i Også [[EF-habitatområde H181Søvænget]], som består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst har fået navn efter beliggenheden - nord for Silkeborgsøen.
==Øer==
I den brede østlige del er der to småøer: mod vest ligger [[LangøHøjø]] og mod øst [[Langø]]. Sydøst her for ligger halvøen [[Svømø]].
==Søens tilløb og fraløb==
Den væsentligste vandtilførsel kommer fra [[Jenskær Bæk]], der løber til i søens vestende og som modtager vand fra [[Gjessø]] via [[Gjessø Bæk]] i [[Kjellerup Dal]]. Denne bæk gav tidligere vand til driften af [[Gjessø Savværk]]. Desuden tilgår der vand fra en del mindre kildevæld og -bække fra de sydlige skovklædte bakkeområder. Søen modtager også en stor del grundvand.
Afløb sker via [[Gravbæ]]k til [[Borre Sø]].
==Arkæologiske fund i søen==I 1994 og 1995 gjorde to amatørdykkere en række opsigtsvækkende fund på bunden af Thorsø udfor det offentlige badested i den østlige ende. Man fandt henholdsvis en række egestolper på ca. 2 meters dybde og med tykkelse på 30x30 centimeters samt et lerkar og en bronze-jydepotte. Stolperne er siden blevet dateret og det viste sig, at de stammer fra træer fældet i ca. 1333. Danmark var uden konge fra 1332 til 1340 og Grev Gerts tropper hærgede i området. Egestolperne har således nok været en del af en bygning og et forsvarsanlæg midt ude i søen. Det var altså sandsynligvis opført på stolper og adgangen til land er sikkert foregået via en lille bro. En opmåling af anlægget foretaget af Nationalmuseet i 1999 viste, at den tilhørende bygning har været 5,5x 5,5 m og har ligget i et sumpet område, idet søens vandstand på daværende tidspunkt var 2 m. lavere end i dag. ==Navnet ”Thorsø” ==Der hersker nogen forvirring omkring stednavnets oprindelse. I [[Markbogen]] fra 1683 ses navnene ”Todsøe”, ”Toe Søe” og ”Tonsøe”, mens der på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781 ses anført ”Thor Søe”. På matrikelkort fra 1790’erne anføres ”Toss Søe, men i Matriklen fra 1844 ses ”Thors Sø”. Derefter anvendes kun navnet ”Thorsø”. Forleddet opfattes altså i nyere skriveformer som gudenavnet Thor. Men stednavneforskerne mener ikke, at der kan gives en sådan velbegrundet tolkning af navnet. Et ældre, oprindeligt navn på søen er sandsynligvis ”Wirklang” ([[Virklund]]) – den langstrakte sø ved ”Wirki” – et befæstningsanlæg, som påviseligt har ligget i søens østlige ende. ==Fakta:==
* Vandsystem: Gudenå
* Oplandsareal: 10,5 km2km²
* Areal: 69 ha