Thorsø er en del af [[Gudenå-systemetBillede:thorso.jpg|thumb|350px|Udsigt over Thorsø fra sydøst. (Hans Pors, ca. 1935)]] og indgår i fællesbetegnelsen "[[Silkeborgsøerne]]".
==Hvad betyder ”Thorsø” ==Der hersker nogen forvirring Thorsø ligger i en af Gudenåens mange sidedale omkring stednavnets oprindelse. I Silkeborg og er som sådan en del af [[MarkbogenGudenå-systemet]] fra 1683 ses navnene ”Todsøe”, ”Toe Søe” og ”Tonsøe”, mens der på . Den indgår i fællesbetegnelsen "[[Videnskabernes Selskabs kortSilkeborgsøerne]] fra 1781 ses anført ”Thor Søe”. På matrikelkort fra 1790’erne anføres ”Toss Søe, men i Matriklen fra 1844 ses ”Thors Sø”. Derefter anvendes kun navnet ”Thorsø”".
Forleddet opfattes altså Thorsø indgår i nyere skriveformer som gudenavnet Thor. Men stednavneforskerne mener ikke, at der kan gives en sådan velbegrundet tolkning af navnet. Et ældre, oprindeligt navn på søen er sandsynligvis ”Wirklang” ([[VirklundEF-habitatområde H181 Silkeborgskovene]]) – den langstrakte sø ved ”Wirki” – et befæstningsanlæg, som påviseligt har ligget i søens østlige ende. ==Arkæologiske fund i søen==I 1994 og 1995 gjorde to amatørdykkere en række opsigtsvækkende fund på bunden består af Thorsø udfor det offentlige badested i den østlige ende. Man fandt henholdsvis en række egestolper på ca. 2 meters dybde og med tykkelse på 30x30 centimeters samt et lerkar og en bronze-jydepotte. Stolperne er siden blevet dateret og det viste sig, at de stammer fra træer fældet i ca. 1333. Danmark var uden konge fra 1332 til 1340 og Grev Gerts tropper hærgede i området. Egestolperne har således nok været en del dele af en bygning skovene og et forsvarsanlæg midt ude søerne i søen. Det var altså sandsynligvis opført på stolper [[Søhøjlandet]] syd og adgangen til land er sikkert foregået via en lille bro. En opmåling af anlægget foretaget af Nationalmuseet i 1999 viste, at den tilhørende bygning har været 5,5x 5,5 m og har ligget i et sumpet område, idet søens vandstand på daværende tidspunkt var 2 m. lavere end i dagøst for Silkeborg.
==Omkring Thorsø ==
Generelt har Thorsø stor rekreativ værdi for beboerne i Virklund.
Gaderne [[Thorsø Allé]], [[Thorsø Skovvej]], [[Thorsøhøjen]], [[Thorsøskrænten]], [[Thorsøsvinget]], [[Thorsøtoften]] og [[Thorsøvænget]] i Virklund har alle navn efter søen. Thorsø indgår i Også [[EF-habitatområde H181Søvænget]], som består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst har fået navn efter beliggenheden - nord for Silkeborgsøen.
==Øer==
I den brede østlige del er der to småøer: mod vest ligger [[Højø]] og mod øst [[Langø]]. Sydøst her for ligger halvøen [[Svømø]].
==Søens tilløb og fraløb==
Den væsentligste vandtilførsel kommer fra [[Jenskær Bæk]], der løber til i søens vestende og som modtager vand fra [[Gjessø]] via [[Gjessø Bæk]] i [[Kjellerup Dal]]. Denne bæk gav tidligere vand til driften af [[Gjessø Savværk]]. Desuden tilgår der vand fra en del mindre kildevæld og -bække fra de sydlige skovklædte bakkeområder. Søen modtager også en stor del grundvand.
Afløb sker via [[Gravbæ]]k til [[Borre Sø]].
==Arkæologiske fund i søen==I 1994 og 1995 gjorde to amatørdykkere en række opsigtsvækkende fund på bunden af Thorsø udfor det offentlige badested i den østlige ende. Man fandt henholdsvis en række egestolper på ca. 2 meters dybde og med tykkelse på 30x30 centimeters samt et lerkar og en bronze-jydepotte. Stolperne er siden blevet dateret og det viste sig, at de stammer fra træer fældet i ca. 1333. Danmark var uden konge fra 1332 til 1340 og Grev Gerts tropper hærgede i området. Egestolperne har således nok været en del af en bygning og et forsvarsanlæg midt ude i søen. Det var altså sandsynligvis opført på stolper og adgangen til land er sikkert foregået via en lille bro. En opmåling af anlægget foretaget af Nationalmuseet i 1999 viste, at den tilhørende bygning har været 5,5x 5,5 m og har ligget i et sumpet område, idet søens vandstand på daværende tidspunkt var 2 m. lavere end i dag. ==Navnet ”Thorsø” ==Der hersker nogen forvirring omkring stednavnets oprindelse. I [[Markbogen]] fra 1683 ses navnene ”Todsøe”, ”Toe Søe” og ”Tonsøe”, mens der på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781 ses anført ”Thor Søe”. På matrikelkort fra 1790’erne anføres ”Toss Søe, men i Matriklen fra 1844 ses ”Thors Sø”. Derefter anvendes kun navnet ”Thorsø”. Forleddet opfattes altså i nyere skriveformer som gudenavnet Thor. Men stednavneforskerne mener ikke, at der kan gives en sådan velbegrundet tolkning af navnet. Et ældre, oprindeligt navn på søen er sandsynligvis ”Wirklang” ([[Virklund]]) – den langstrakte sø ved ”Wirki” – et befæstningsanlæg, som påviseligt har ligget i søens østlige ende. ==Fakta:==
* Vandsystem: Gudenå
* Oplandsareal: 10,5 km2km²
* Areal: 69 ha